Politiken mandag: Når den internationale cykelunion UCI i dag offentliggør den nye udgave af verdensranglisten, er der al mulig grund til at formode, at Danmark vil have tilbageerobret den særdeles væsentlige 10.-plads i nationshierarkiet. Det er den, der garanterer, at næste års danske mesterskaber rent pointmæssigt vil være ligeså attraktive som hidtil, ligesom den på længere sigt kan sørge for, at der i 2002 kan udstedes 12 rød-hvide VM-billeter i stedet for de otte, der er til rådighed om to uger i Portugal, fordi Kasakhstan i løbet af de seneste måneder har skubbet Danmark ned som nr. 11. Det paradoksale ved den danske tilbagevenden til 10.-pladsen er, at det er den bandlyste Claus Michael Møller, der sørger for, at dansk cykelsport atter lukkes ind i varmen. Danmarks Cykle Union kan ikke bruge ham ved VM på grund af en gammel dopingdom, men de knap 400 point, han høster på sin formidable præstation i Vuelta a Espana stryger direkte ind på den danske konto. Og selv fremstår han som årets næstmest pointscorende danske rytter efter sæsonens anden hovedperson Jakob Piil. Som nr. 8 i Vueltaen har Møller markeret sig som en af de bedste hjemlige etapeløbsryttere gennem tiderne, og han står suverænt for årets fornemste danske cykelpræstation, og med mindre de forestående verdensmesterskaber byder på en sensation, vil Claus Michael Møller gå over i den hjemlige cykelhistorie som manden bag den fornemste danske præstation i 2001. Bedste siden Riis Og ikke nok med det. Den samlede Vuelta-ottendeplads, han i går registreredes for i Madrid, indlemmer ham også i en lille eksklusiv skare af danske pedalatleter med exceptionelle slutresultater i de længste og mest krævende styrkeprøver af samtlige, de tre barske nationale rundture Tour de France, Giro d'Italia og Vueltaen. Ikke siden Bjarne Riis i midten af 1990'erne huserede i Tour de France, har en dansker formået at markere sig så formidabelt i et af de store etapeløb. Og Møllers bedrift antager storslåede dimensioner, fordi han efter at være oplevet i front på nogle af de skrappeste bjergetaper, som overhovedet tænkes kan, i direkte konfrontation med de klatrespecialister, der har dystet om den endelige triumf i årets Vuelta, i går også formåede et køre en femteplads hjem på den afsluttende enkeltstart. Det var dette temporæs, der sørgede for, at Angel Casero (Festina) langt om længe tvang den gule førertrøje af Oscar Sevillas overkrop. Så sent som i lørdags understregede Møller i et forrygende drama sin stabilitet på tinderne, og der hersker ingen tvivl om, at han netop nu hører hjemme blandt de stærkeste ryttere i verden. Og hans Vuelta-optræden ville have bragt ham langt frem i favoritkredsen til VM, hvis det ikke lige havde været for den afgørende kendsgerning, at DCU har udelukket ham fra landsholdet på livstid. Til gengæld kan unionen få vanskeligt ved at hindre hjemlige cykelentusiaster i at kåre ham som Årets Cykelrytter ved den traditionelle afstemning omkring årsskiftet, med mindre der da også foretages sanktioner i den sammenhæng. Et løb mere i år »Selvfølgelig ærgrer det mig, at jeg ikke kan køre VM i Portugal. For jeg kan da godt mærke, at jeg er en af de stærkeste lige nu. Men jeg har affundet mig med det, og nu slapper jeg af og starter blot yderligere en enkelt gang i år på lørdag i det spanske løb Subida al Naranco. Og jeg har den store fordel, at jeg slutter på et tidspunkt, hvor jeg ikke er træt af cykelløb. Det modsatte har jeg oplevet tidligere. Men både sidste år og nu har jeg det sådan, at jeg faktisk allerede glæder mig til at tage fat på vintertræningen igen«, fortalte Claus Michael Møller i aftes fra Madrid, inden han skulle i gang med den kollektive Vuelta-fest. »Men den bliver nu nok ikke så vild for mit vedkommende. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at blive gammel«, lyder det fra vendelboen, der på onsdag fylder 33 og nu også med sin underskrift har bekræftet, at de næste to år af hans karriere skal foregå på det portugisiske Maia-Milaneza mandskab, der ikke mindst takket være danskerens indsats hævdede sig på en flot sjetteplads i holdkonkurrencen. »Nu har jeg skrevet under, og jeg har en kanongod kontrakt. Holdet betaler skatten, så det absolut tilfredsstillende grundbeløb, jeg er sikret, er netto. Men aftalen er nu alligevel lidt mærkelig, for jeg får f.eks. 13.000 kr. for at vinde en etape, uanset om det er i et portugisisk kategori 2.5 løb eller Vuelta a Espana. Og for en samlet sejr i hvilket som helst etapeløb er beløbet 50.000. Det må vi nok lige have set lidt på«. »Jeg er blevet bedre og bedre, efterhånden som løbet er skredet frem, og det skyldes utvivlsomt, at jeg startede forholdsvis frisk. Ottendepladsen er jeg absolut tilfreds med, men det kan da godt ærgre mig lidt, at jeg satte over to min. til ved styrtet på 3. etape og ikke var på toppen på den første lange enkeltstart«, siger Claus Michael Møller, der som sidegevinster blev nr. 2 i bjerg- og 7 i pointkonkurrencen.