Hvad der ikke lykkedes for Viborg og Ulrik Wilbek, bliver nu i stedet en realitet for rivalerne fra Ikast/Bording. DM-sølvvinderne har indgået en lejeaftale med den norske håndboldspiller Janne Tuven, der bliver en særdeles kvalificeret afløser for den skadede Grit Jurack i de kommende måneder. Viborgs danske mestre forsøgte tidligere i år at lokke den norske højreback til domkirkebyen, men den gang strandede projektet, fordi Tuvens kæreste ikke umiddelbart kunne følge med, da han var og stadig er på kontrakt som fodboldspiller i den norske tippeligaklub Stabæk. På lejeaftale Det er også i Stabæk, Janne Tuven slår sine folder, men håndboldafdelingen er i så store økonomiske vanskeligheder, at eneste udvej har været en lejeaftale med Ikast om klubbens bedste spiller. Ikke nok med at Janne Tuven er Stabæks bedste spiller, hun er også den suverænt bedst betalte, og netop en aftale med Ikast kan i sidste ende vise sig at redde den norske klubs skrantende økonomi. I lejeperioden, som skal være tre måneder, slipper Stabæk for at betale Tuvens løn og den norske klub får til gengæld lejeindtægter fra Danmark oven i hatten. Gør det for at redde klubben Janne Tuven studerer til civiløkonom og bor sammen med den norske fodboldspiller Christian Holter. Selvom hun kun skal spille i Danmark i tre måneder, gør hun det udelukkende for at redde sin klub. »Jeg håber alt ordner sig for Stabæk i de tre måneder, jeg skal spille i Danmark. Selvom det ikke er så lang tid, så er det alligevel vanskeligt at skulle rejse fra min kæreste, skole og hund«, siger den norske landsholdsspiller til VG. Med om en måned Janne Tuven kan først tørne ud for Ikast/Bording i Håndboldligaen om en måned på grund af reglerne om en måneds karantæne ved klubskifte. Til gengæld kan hun være med i den jyske klubs kvalifikationskampe til Champions League mod Motor Zaporosje fra Ukraine.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Skal vi gå ud og ryge?«: Løkke gentog spørgsmålet, og så gik det op for SF-formanden, hvad det handlede om
-
De havde ikke en chance
-
Ekspert: Putins svar på pressemøde blotlægger hans fuldstændige mangel på realitetssans
-
Aarhus ville kun tale om Helmig. Og AGF. Men de burde have talt om ham her
-
Russisk forfatter: »Vi må acceptere, at vi står over for en virkelighed, vi aldrig før har set«
-
Ny dansk forskning: 35.000 kvinder bliver ramt hvert år. Men det er ikke noget, forskere for alvor er gået ind i. Indtil nu
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fire uimodståelige retter til dit sommerbord
Debatindlæg af Laust Høgedahl
Leder af Christian Jensen




























