Ronaldo er tilbage i Spanien, men i den hvide trøje. Han mener, at Real Madrid har store potentialer. Den brasilianske fodboldspiller har nogle hårde år bag sig, fulde af nederlag og skader, men... »modgangen har været for at prøve mig«, siger han. Nu forsikrer Ronaldo, at han har det godt. Han er blevet klogere og føler sig mere sikker på sig selv. Fænomenet fortæller her om sit liv med fodbold. Ronaldo er vendt tilbage til spansk fodbold, men ikke til FC Barcelona - klubben, hvor han blev verdensstjerne. Han er vendt tilbage efter fire år i Italien, med ar på højre knæ og mod på igen at blive nummer 1 i international fodbold. Faktisk har Ronaldo aldrig været andet. Hvorfor skulle Real Madrid ellers betale 55 millioner euro (ca. 412 mio. kr.) for en spiller, som har haft to alvorlige knæskader og stort set ikke har spillet i de sidste to år? Klubben løber en risiko med idolet, men så er han også en af de helt få spillere, der sætter drømme i gang. Selv nu, hvor der er langt mellem det fænomen, han var engang, og hans nuværende præstationer. Han har endnu ingen forskel gjort i den spanske Liga. Ikke bekymret En uge efter at være tilbage på banen lader Ronaldo ikke til at være videre bekymret over de enorme forventninger, der bliver stillet til ham. Han er smilende og rolig og synes yngre end sine 26 år. Ronaldo virker godt tilpas i den særlige verden, han har befundet sig i, siden international fodbold gjorde ham til sit nye håb. Du har vundet et VM og er begyndt at træne regelmæssigt igen. Føler du dig omsider fri? »I begyndelsen havde jeg mine tvivl. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om jeg kunne spille eller ej. Folk var ikke sikre på, om jeg var i form. Men jeg har altid vidst det, for jeg var overbevist om, at jeg var kommet mig over skaden. Jeg havde trænet mig op til at kunne klare hele VM«. Han kan stadigMen det handlede jo ikke om at spille. Det handlede vel om at være Ronaldo? »Det har ikke været let. Selv tvivlede jeg ikke på min teknik og på, at jeg ville score mål. Jeg har ikke glemt, hvordan man gør. Jeg ville bare i form, så skulle det andet nok komme. Det svære er altså at glemme, at du er Ronaldo, og glemme, hvad folk forventer? »Det er ikke noget, der påvirker mig så meget. Jeg har hele mit liv kunnet ignorere presset fra folks forventninger til mig. Det er jeg nødt til, ellers ville jeg blive sindssyg. Det, jeg gør, er at koncentrere mig under kampene, stole på mig selv og glemme resten«. Det må være svært? »Ja, det er det. Det er ikke let, men det lykkes. Jeg kan godt joke med mine kammerater i bussen eller under samlingen før kampen. Men når jeg er alene derude, så retter jeg hele min opmærksomhed imod det, jeg vil præstere, og det, som mit hold vil præstere. Jeg kan godt skifte på den måde«. Men spændingen kommer vel ud på en eller anden måde?En stille og rolig fyr »Jeg er en stille og rolig fyr. Jeg vil bare spille fodbold og gøre det godt. Resten overlader jeg til de mennesker, jeg har omkring mig. Jeg stoler fuldt og helt på dem«. Bliver det aldrig for meget for dig? »Lige nu er det hele svært, fordi jeg lige er kommet. Jeg prøver at give interview til alle uden at lade det gå ud over min træning. Men det vigtigste er, at jeg er i form. Den anden dag skulle jeg have givet tre interview, men efter træningen var jeg meget træt, så min krop kommer i første række«. Frygter du pressen? »Jeg har et godt forhold til journalisterne. Pressen prøver at formidle forboldoplevelsen. Jeg forstår godt journalisterne«. Læser du selv sportsjournalistik? »Ja, det er klart«. Har overskrifterne om din overvægt generet dig? »Jeg bekymrer mig ikke om dem. Det er noget pjat, for det er ikke nogen nyhed, at jeg vejede et kilo for meget til VM. Det har jeg selv fortalt, og så er det heller ikke værre. Jeg skal af med det kilo, og det er så det. Alt det kom op, fordi næsten alle spillerne skulle hjem og spille udvælgelseskampe, så journalisterne manglede noget at skrive om den uge«. Nervøs af overvågningEr det ikke frygteligt at føle sig overvåget hele tiden? »Jo, man bliver lidt nervøs af det. Men jeg tror bare, at det er fordi jeg er ny i Real Madrid. Senere bliver det anderledes. Så vil der blive talt om de mål, jeg har lavet og dem, jeg brændte, og om det går godt eller dårligt for holdet. Til den tid vil jeg føle mig bedre tilpas«. Kan du mærke, at du bliver budt velkommen tilbage i fodbold? I VM-finalen virkede de tyske spillere særligt venlige mod dig. »Jeg ved ikke - men det er da rigtigt, at det var en kamp med meget fair play. Jeg kan ikke huske et VM med mere sportsånd. Der blev næsten ikke lavet nogen fejl på mig, og jeg følte mig i mit es. Så snart jeg kom ind på stadion, oplevede jeg en eksplosion af fysisk og psykisk energi. Det var en helt særlig følelse«. Måske fordi du kom i tanker om VM i Frankrig og alle de problemer, du havde der? »Ja, det er rigtigt. Det var voldsomt. Især på grund af det, som det betød for Brasilien. Vi tabte 3-0 i finalekampen, og det var en skændsel for brasiliansk fodbold. Det blev ikke glemt de næste fire år«. VM i år anderledes end i 1998VM i 1998 er det eneste VM nogensinde, hvor mediedækningen har været så koncentreret om en enkelt spiller. Det var Ronaldos VM. Var det for meget for dig? »VM i år har været helt anderledes. Spillerne har været mere beskyttede. Først og fremmest fordi det var meget bedre organiseret end i Frankrig. Jeg foretrækker at se på den lyse side: i 1998 kom vi på andenpladsen, og i år blev vi verdensmestre. Selv er jeg blevet kåret til bedste VM-spiller, så jeg kan ikke klage«. Men din karriere blev alligevel påvirket af det, der skete umiddelbart før finalekampen i 1998. Det er stadigvæk et mysterium, hvad det egentlig var, der skete? »Det eneste, der skete var, at jeg fik det meget dårligt før kampen og blev nødt til at tage på hospitalet for at få taget nogle prøver. Jeg ville vide, om jeg kunne spille eller ej. Prøverne viste, at der ikke var nogen risiko - og derfor spillede jeg. Det er det hele«. Sov før finalekampenTænkte du på den oplevelse før kampen mod Tyskland i år? »Jeg kunne huske, at i Paris lagde jeg mig til at sove efter frokosten, nogle få timer før finalekampen. Da jeg vågnede, havde jeg det dårligt. Så den her gang var jeg bange for at sove efter frokosten. Rigtigt bange. Jeg gik ud for at finde nogen at snakke med og tænke på noget andet. Men der var ikke nogen. De sov alle sammen. Jeg gik ind til vores målmandsreserve Dida, der også sov. Dida er min bedste ven, så jeg vækkede ham, og han blev oppe hele eftermiddagen og snakkede med mig om vind og vejr. Jeg var meget bange for at lægge mig til at sove«. Hvordan forklarer du det, der skete til VM i 1998? »Jeg kan ikke forklare det. Jeg fik foretaget alle mulige prøver, og de var alle sammen negative. Der findes ingen videnskabelig forklaring på det, der skete«. Det var begyndelsen på en ond cirkel med to knæskader, der truede med at gøre en ende på din fodboldkarriere? »Det har været nogle hårde år, men de har også givet mig noget godt. Jeg har lært mig selv at kende. Indtil da havde jeg kun haft fremgang: jeg lavede en masse mål og jeg vandt en masse turneringer. Man måtte selvfølgelig ofre sig for det, men det var alligevel så nemt alt sammen. Jeg tror på skæbnen, og jeg tror, at de fire år med modgang har været for at prøve mig. Jeg er godt tilfreds, for jeg har klaret alle forhindringerne, og jeg har haft viljestyrke til at overvinde nogle meget alvorlige problemer. Uden viljestyrke ville det ikke være lykkedes. Det er det, jeg har opdaget i de år«. Blev du aldrig i tvivl? »Nej. Ligesom med alt andet i mit liv, tager jeg det fra dag til dag. Jeg tænker ikke så meget over fremtiden eller over, hvad der kan ske mig. Jeg stolede på lægerne og på fysioterapeuterne. Jeg gik helt ind i genoptræningen«. Træner ekstraNår du er kommet i form igen, skyldes det en usædvanlig viljestyrke. Alligevel har du ry for at være doven? »Der er en udbredt fordom om, at brasilianske spillere bare gør, hvad de har lyst til. Det passer ikke. Jeg kommer her hver dag en time før træningen, og jeg går en time efter, at den slutter. Det er jeg nødt til for at være i form, på grund af mit knæ. Jeg trænede hver eneste dag i genoptræningsperioden. Det kunne jeg kun gøre, fordi jeg satte mig det for - og fordi jeg fik al den hjælp, jeg havde brug for af min familie og mine venner. Jeg havde altid nogen at gå til, når jeg følte mig ensom eller trist«. Det var første gang, du var alene. Indtil da havde du altid været i rampelyset. Kom det som et chok for dig? »Nej, for jeg tror på, at det er mig selv, jeg spiller mod. Jeg glemmer de andre. Det lærte jeg under genoptræningen«. Er det den samme oplevelse i dag at være på en fodboldbane, som det var i begyndelsen af din fodboldkarriere? »Ja, det er det faktisk«. Mere selvsikkerEr du ikke blevet mere kynisk med tiden? Det lader til at være mindre vigtigt for dig at spille, end det er at blive superstjerne igen. »Jeg er fodboldspiller, og det glemmer jeg aldrig. Når jeg kommer ind på en fodboldbane, tænker jeg bare på at spille bold. Det er det, jeg kan lide at lave. Jeg kan faktisk lide det endnu bedre i dag, hvor jeg har lært så meget. Jeg er blevet klogere, og jeg føler mig mere sikker på mig selv«. Og du har også konstrueret et nyt image? »Det synes jeg ikke. Folk forventer, at jeg scorer mål på samme måde, som jeg gjorde i FC Barcelona. Jeg skal starte midt på banen, drible forbi tre- fire forsvarere og score. Jeg kan godt gøre det, men det kommer til at tage noget tid. Med tiden kan jeg gøre det igen uden problemer. Jeg synes, jeg er den samme som før«. Er du også kommet dig mentalt? »Jeg har det godt følelsesmæssigt, selv om jeg må indrømme, at jeg kom mig hurtigst på det fysiske plan. Efter at jeg blev skadet, var jeg ikke sikker på mig selv. Jeg var nødt til at arbejde meget for at føle mig sikker i mine bevægelser med det opererede ben«. Hvilke overvejelser har du gjort dig om dine fire år i Italien?Mere show i spansk fodbold »Det har været en fin oplevelse, for italiensk fodbold er meget forskellig fra spansk og brasiliansk fodbold. Den italienske liga er hård. Der er mindre showpræget spil end andre steder, men der er meget konkurrence. Det har været en stor udfordring, som jeg har sat pris på«. Spansk fodbold passer bedre til spillere som dig og Zidane? »Spansk fodbold er sjovere og mere showpræget. For mig og for Zidane og for Figo er Spanien meget bedre«. Tænkte du tilbage på dit fantastiske år i FC Barcelona, da du spillede i Italien? »Alle i Italien - også italienerne - ved, at den spanske liga er sjovere og mindre hård at spille i«. Hvornår tog du beslutningen om at forlade Inter? »Inden jeg tog til VM. Jeg talte med præsidenten for klubben og fortalte ham, at jeg ikke fungerede godt sammen med træneren. Jeg bad ham om at gøre noget for at ordne situationen. Han foretrak Cuper frem for mig«. Har Hector Cuper kunnet få det indtryk, at du ville have stjerneprivilegier - og kan det være, at han ikke var villig til at give dig dem?Bad ikke om privilegier »Jeg har aldrig bedt om privilegier. Jeg har altid villet være en i gruppen. Det kan mine medspillere gennem alle årene bekræfte. Jeg vil ikke være andet end det, jeg er. Jeg vil ikke være mere end andre. Jeg vil bare have de samme rettigheder som resten. Jeg var ikke tryg ved Cuper i arbejdet, jeg havde det ikke godt med ham. Jeg troede simpelthen ikke på, at vi kunne vinde med ham som træner. Og jeg mente, at jeg havde ret til at sige min mening til klubbens præsident«. Var det Cuper, der var din egentlige modstander til VM? »Jeg tænkte overhovedet ikke på ham«. Hvorfor Real Madrid? »Fordi de har verdens bedste hold i øjeblikket. Og jeg kunne se, at jeg havde noget at bidrage med, så de kunne blive endnu større, end de er - og jeg kunne blive endnu større, end jeg er«. Hvorfor ikke FC Barcelona? »Gaspart ringede to gange til mig. Han gav mig indtryk af, at de ville ansætte mig, men jeg var ikke begejstret for de forhold, han tilbød. Jeg ville hellere spille for Real Madrid«. Hvordan mindes du FC Barcelona?Gode minder fra Barcelona »Jeg har gode minder fra den tid. Det var et fantastisk år«. Føler du ikke, at du svigter holdet? »Nej, for jeg var trofast, mens jeg var der. Senere tog min karriere en anden drejning«. Hvorfor blev du kun et enkelt år i Barcelona? »Fordi klubbens præsident kun ville have mig et år«. Men din forlængelse blev da offentliggjort. Dagen efter blev den aflyst? »Alting er så indviklet i FC Barcelona. Det er en meget stor klub, ligesom Real Madrid er det. Men i FC Barcelona er tingene mere indviklede. Efter at vi havde indgået en aftale om min forlængelse, kom der et bestyrelsesmedlem og sagde, at klubben ikke kunne acceptere det, vi havde aftalt. Det var dem, der brød aftalen«. Agenters betydningDengang som nu blev der talt meget om dine agenters betydning, og om at dine agenter ville flytte dig rundt på markedet? »Mine repræsentanter gør, hvad jeg vil have dem til - ikke omvendt. Det er mig, der tager fra et sted til et andet, og det er mig, der spiller. De gør nøjagtigt, som jeg beder dem om. Hvis jeg siger, jeg vil til Madrid, så arbejder de på at få mig til Madrid. Det er det, de har gjort. De gjorde alt, hvad de kunne, for at jeg kunne blive i FC Barcelona - men klubben brød kontrakten. Det er noget vrøvl, det med, at man skal sørge for at skifte hold for at holde sin markedsværdi. Dem, der kender mig, ved, at det ikke var derfor«. Da du spillede i Barcelona, var du på et tidspunkt ude at rejse 10 gange på 40 dage, mest til Brasilien. Vil du blive ved med at finde dig i så vanvittige krav? »Det er helt klart ikke godt at skulle rejse så meget, men vi er nødt til at gøre, som FIFA siger. Jeg har i flere år sagt, at kampene ligger meget dårligt for spillerne. De tvinger os ud på lange rejser hele tiden. Og der er for mange kampe på et hold som Madrid, som er med i fire turneringer udover ligaen«. Et hold af stjernerDit nye hold består af lutter stjerner. Giver det ikke konflikter? »Det havde jeg regnet med. Men jeg har opdaget, at der er en helt almindelig stemning. Det er kloge folk«. Hvad har overrasket dig mest ved Real Madrid? »Lige præcis det: at et hold med så mange stjerner alligevel har gruppesammenhold«. Det er nu en flok med ry for at være besværlig. »Det passer ikke. Det er et hold med mange personligheder og meget temperament. Vi er måske ikke alle sammen venner, og vi spiser måske ikke sammen hver aften - men vi er professionelle, og vi er holdkammerater, og vi respekterer hinanden«. Hvilken rolle spiller træneren for sådan en kompliceret flok? »Del Bosque betyder helt utroligt meget for holdet. Han indgyder respekt og tillader samtidig den nødvendige frihed på banen«. Er stjerner som Raul, Zinedine og du klar over, hvor svære I er at have med at gøre for en træner? »Ikke bare for trænerne. Men jeg synes Del Bosque klarer det rigtigt godt«. Lykke og skæbneDu virkede meget afslappet, da du kom på banen første gang for Real Madrid? »Netop. Afslappet og lykkelig«. Du scorede et minut efter, at du kom ind. Kunne du mærke i forvejen, at det ville gå godt? »Jeg tror på skæbnen, men jeg havde ikke forventet, at det ville gå så godt. Det var magisk«. Lørdag (i går) skal du spille igen på Barcelonas Camp Nou. Er du bekymret for modtagelsen? Er du bange for, at det skal gå, som det gik Figo? »Jeg har ingen anelse om, hvordan publikum vil modtage mig. For fire måneder siden spillede jeg i Barcelona mod det catalanske landshold, og folk tog godt imod mig. Jeg tvivler på, at de tager nær så godt imod mig denne gang, men det bekymrer mig ikke«. Drømmer du stadigvæk om fodbold? »Jeg drømmer stort set aldrig, men jeg tænker meget på fodbold«. Oversættelse: Sara Høyrup