Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Arsenal vinder målrigt London-topbrag

Lyt til artiklen

Jesper Grønkjærs Chelsea missede muligheden for at reducere Arsenals forspring i Premier League, da holdet onsdag eftermiddag tabte 2-3 til duksene. Jesper Grønkjær kom på banen ti minutter ind i anden halvleg ved stillingen 0-1. De sidste fire mål blev scoret i kampens sidste otte minutter. Van Bronckhorst og Henry udbyggede føringen til 3-0, men Stanic og Petit sørgede med to hurtige scoringen ny spænding om udfaldet af kampen. I de allersidste sekunder var det meget tæt på udligning, men Chelseas hollænder Hasselbaink nåede lige præcis ikke frem til indlægget. Uafgjort i danskermøde Danskermødet mellem Everton og Manchester City endte uafgjort 2-2. Gravesens Everton fik en tidlig føring, som Citys Anelka udlignede, inden Foe headede City foran ti minutter før tid. Men to minutter før tid lykkedes det belgieren Radzinski at vippe bolden uden om Schmeichel til store jubel for de 40.000 tilskuere på Goodison Park. Niclas Jensen spillede hele kampen for City og pådrog sig et gult kort. For Gravesen sluttede kampen efter en time, da han blev skiftet ud med Scott Gemill. Sen sejr til United Sunderland førte i mere end fem kvarter overraskende udekampen på Old Trafford, men Manchester United vågnede til sidst og skrabede en 2-1 sejr hjem. Matchvinder blev Paul Scholes, da han i allersidste minut dukkede op foran mål og headede Silvestres indlæg i nettet. Sørensen med - på bænken Otte minutter tidligere havde David Beckham udlignet den føring, Sunderland havde haft siden det 3. minut, da Veron lavede selvmål. Thomas Sørensen var med i Manchester - på bænken. Så det tegner til, at den danske landsholdsmålmand er med igen inden længe. Nyt mål af Beattie Southamptons angrebs-es James Beattie slog atter til, at Southampton slog Tottenham 1-0. Dermed kravler Southampton yderligere frem ad i tabellen, mens Spurs efter en god sæsonstart nu ligger midt i feltet. Leeds kravler op af - Bolton i bund Leeds er derimod på vej ud af krisen og nærmer sig midterfeltet efter onsdagens 2-0-sejr hjemme mod Birmingham. Bolton med Frandsen og 'Tømrer' Pedersen i aktion tabte 0-2 til Aston Villa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her