Frank Arnesen skal være med til at indføre en ny ledelsesstruktur på det sportslige område i en klub i den engelske Premier League i fodbold, hvis han bliver ansat som sportsdirektør i Tottenham. Og det gætter de engelske medier på, at han bliver inden for meget kort tid. »Jeg kan ikke sige så meget, bl.a. fordi Tottenham jo er børsnoteret«, forklarer den ellers meget talende Frank Arnesen. Han bekræfter, at han i løbet af den seneste halve snes dage har haft samtaler og forhandlinger med London-klubben. »De kender mig, og jeg kender dem, og jeg vidste altså ikke, at de var så interesseret i mig«. Skal finde træner »De søger en sportsdirektør -- og det er jo lige det job, jeg har haft i PSV Eindhoven, og som passer til mig«, siger Frank Arnesen videre. »Tottenham vil have en konstruktion, som man har i klubber ude i Europa, hvor der er en sportsdirektør og en cheftræner. I England er det jo almindeligt, at manageren er manden, der både har ansvaret for træningen og alt det sportslige og desuden skal købe og sælge spillere«. »Når, eller rettere hvis jeg bliver sportsdirektør i Tottenham, bliver noget af det første, jeg skal gøre, at finde en træner. Og så skal der også bruges nye spillere. Men, altså, jeg kan ikke sige mere lige nu«. Den 47-årige ekslandsholdsspiller, der bl.a. har fundet de brasilianske stjerner Ronaldo og Romario og fået dem til Europa, stopper nu i PSV Eindhoven. Det sker, fordi klubledelsen vil fratage ham nogle ansvarsområder. I Tottenham skal Frank Arnesen, såfremt alt falder på plads, afløse David Pleat, der har fungeret både som sportsdirektør og manager i den netop afsluttede sæson, hvor Tottenham blev nummer 14 i Premier League.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen