Barcelona har lørdag aften slået Real Madrid i giganternes kamp i den spanske liga. Sejren blev på 3-0 i en kamp, der markerer, at der er sket et magtskifte mellem de to storklubber. Forsvarskoks Efter en forsigtig åbning blev Barcelona efter 29 minutter hjulpet i gang af et kæmpe koks i Real Madrids forsvar. Roberto Carlos og målmand Casillas kunne ikke blive enige om, hvem der skulle sparke en løs fremlægning væk, og så smuttede den lynhurtige Eto'o imellem og rullede bolden i det tomme mål. Bronckhorst øger føring Real Madrid forsøgte at svare igen, men kom ingen vegne i offensiven. Og i stedet slog Barcelona til igen kort før pausen. Smukt, hurtigt spil mellem Deco og Ronaldinho førte til, at venstrebacken van Bronckhorst slap fri, og han sendte et fladt spark forbi Casillas. I anden halvleg sendte Real Madrid Michael Owen på banen i stedet for en vag Ronaldo, og Owen havde chancen for at reducere, men headede Figos indlæg over mål. Ronaldinho på straffe I stedet kunne hjemmeholdet fuldende ydmygelsen af hovedstadsholdet, da Eto'o et kvarter før tid kæmpede sig til et straffespark. Ronaldinho udnyttede sikkert muligheden fra pletten. Med sejren har Barcelona udvidet forspringet til rivalerne fra Real til syv point.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce