Dagen før dagen skrålede opstemte Liverpool-fans »You'll never walk alone« - klubsangen, der hjemme på The Kop på Anfield Road løfter hjemmeholdet og jager skræk i livet på modstanderne - midt inde i Istanbuls centrum, hvor de i løbet af tirsdagen blev flere og flere, som sammen ladede op til Champions League-finalen mod Milan i aften. Der bliver meget Liverpool-rødt på tribunerne på det mægtige stadion, hvor englænderne vil være klart i overtal og give deres yndlinge en enorm opbakning. Men det vil være en overraskelse, hvis Premier Leagues nummer fem kan bane sig vej det sidste trin op på Europas fodboldtrone i en historisk kamp, hvor de drevne, mere rutinerede Milan-spillere på papiret er svage favoritter. Liverpool-manager: mine spillere er sultne Det erkendte både Liverpool-manager Rafael Benitez og hans spanske landsmand, midtbanespilleren Xabi Alonso i går, da Benitez sagde, at Liverpool intet har at tabe og alt at vinde - eftersom det er lidt af en sensation, at holdet er nået så langt og har brilleret med fornemme sejre over favoritter som Juventus og Chelsea undervejs. Manageren udtalte respekt for italienernes erfaring på allerhøjeste plan, men påstod samtidig, at hans spillere er mere sultne, idet det er Liverpools første finale siden 1985 i den fornemste europæiske turnering, som Milan vandt for to år siden. Historisk møde Det er en historisk finale, fordi Tyrkiet er vært for første gang, og fordi det er det allerførste møde mellem de to klubber på den europæiske scene. Faktisk utroligt - eftersom Liverpool og Milan tilsammen har spillet 504 kampe i de europæiske turneringer og sammenlagt har været i 21 finaler, heraf de 14 i Champions League/Europa Cuppen for mesterhold. Tingene er på forhånd vendt på hovedet i den forstand, at alle forventer, at det er Liverpool, som vil spille mest defensivt, mens Milan vil være mere boldbesiddende og forsøge at skabe kampen. Før i tiden var det jo anderledes: Da var det englænderne, der ville have bolden og dirigere spillet, som ville noget og søgte afslutninger, mens italienerne var de snu forsvarstaktikere, der lurede på at stjæle bolden og slå kontra, når modstanderen var i ubalance. Tvivl om Milans angreb Milan-træner Carlo Ancelotti forsikrede i går, at han ikke er blevet pålagt af Silvio Berlusconi, ministerpræsidenten, der ejer Milan, at stille med to angribere mod Liverpool. Milan bruger ofte en strategi med én mand fremme og to bagved, men efter alt at dømme vil Ancelotti sende Andrej Sjevtjenko i front sammen med Hernan Crespo eller Jon Dahl Tomasson. En skade i Crespos lysken har øget chancerne for den danske angriber. Sjevtjenko er en fantastisk afslutter, han er en vinder. Ukraineren, der menes at tjene 35 millioner kroner, netto, om året, er lynende hurtig, kan løbe frem på begge sider af modstanderne og sparke hårdt med begge ben, og han er i luftspillet ikke det mindste mærket af, at han tidligere i sæsonen pådrog sig et brud på kindbenet. Hvis Sjevtjenko kommer alene over for den høje finne Sami Hyypiä, og den solide Jamie Carragher ikke kan nå at komme til undsætning, er det ikke svært at forudse, hvem de vinder de fleste dueller ved græsset. Gerrard er Liverpools motor Drivkraften i englændernes spil må blive Steven Gerrard, som tager de lange løb, både med og uden bold, i banens længderetning og er en voldsom skudtrussel. Gerrard kan med sin udstråling og personlighed løfte holdkammeraterne med op, når der skal sættes fart på spillet, og han kan skaffe Liverpool de frispark uden for feltet, som måske kan føre til afgørelsen i en forventet tæt kamp uden mange mål. På venstrekanten skal den dynamiske nordmand John Arne Riise, der også skyder som en hest sparker, nok først og fremmest tænke baglæns og være med til at stække Cafu. Samtidig kan han eller Xabi Alonso udnytte det rum, Cafu af og til efterlader sig bagude, til at angribe på et hurtigt kontrastød, hvis bolden spilles hurtigt og enkelt fremad. Carlo Ancelotti har fortalt, at Milan har trænet en del i straffespark. Rafael Benitez har ikke fundet det vigtigt at gøre det samme. For som han siger: Man kan sagtens træne sparkene, men kan ikke træne i at være under det enorme pres, der vil opstå, hvis finalen skal afgøres fra 11 meter-pletten. Det kan blive en lang, historisk aften i Istanbul.