Fodbold: Landsholdsanfører Simon Kjær trak det længste strå i den direkte duel i Europa League mod Nicolai Jørgensen og Feyenoord, da Kjær med sin tyrkiske klub Fenerbahce i Rotterdam sejrede 1-0 på senegaleseren Moussa Sows saksesparksscoring midt i 1. halvleg. Med sejren sluttede Fenerbahce på førstepladsen i gruppe A foran Manchester United, der vandt 2-0 i Ukraine mod Zorya på Henrik Mkhitaryans solotur og Zlatan Ibrahimovic' friløber efter pausen. Der er lodtrækning til 1/16-finalerne på mandag – og Manchester United kan trække FCK.
Fodbold: Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel kan være på vej til comeback for Leicesters kriseramte engelske mesterhold allerede i weekenden mod Manchester City. Det fortæller manager Claudio Ranieri, der dog forventer, at målmanden først spiller i den efterfølgende weekend mod Bournemouth.




























