Sportsdøgnet: Mensah og Jacobsen nedlægger Kiel i topkamp

Mads Mensah og hans holdkammerater hos Rhein-Neckar Löwen fejrer onsdag aften sejren i topkampen på udebane over Kiel. Titelkursen holdes.
Mads Mensah og hans holdkammerater hos Rhein-Neckar Löwen fejrer onsdag aften sejren i topkampen på udebane over Kiel. Titelkursen holdes.
Lyt til artiklen

Håndbold: Rhein-Neckar Löwen tog endnu et skridt mod det tyske mesterskab, da det regerende mesterhold sluttede året af med at slå THW Kiel på udebane med 29-26. Det var en underholdende og tæt affære mellem de to tophold, indtil der manglede omkring et kvarter af kampen. Rhein-Neckar, der har Nikolaj Jacobsen som træner og bagspilleren Mads Mensah Larsen på holdet, begyndte at trække fra i midten af 2. halvleg.

Formel 1: Ifølge BBC bliver det alligevel finnen Valtteri Bottas, der afløser den overraskende pensionerede verdensmester Nico Rosberg som Lewis Hamiltons holdkammerat hos Mercedes. BBC mener at vide, at parterne er så godt som enige og det hele vil blive officielt i løbet af de kommende to uger. Valtteri Bottas’ nuværende hold, Williams, har ikke villet slippe den 27-årige finne, da de ikke havde en afløser, der umiddelbar havde klasse nok, men brasilianeren Flippe Massa, som egentlig havde besluttet at stoppe efter 14 sæsoner, har angiveligt indvilliget i at tage endnu en tørn for det britiske mandskab. Canadieren Lance Stroll sidder i det andet sæde hos Williams. Holder BBC’s oplysninger vand, er der så tre ubesatte sæder i F1: To hos Manor og et enkelt hos Sauber.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her