Det seneste forsøg på at skaffe mere talent til professionel amerikansk basketball er en plan fra verdens stærkeste liga, NBA, der går ud på at starte et akademi i Afrika.
Det er meningen, at akademiet skal placeres i byen Thies, lidt øst for hovedstaden Dakar i Senegal, og projektet kommer til at ligne et fremstød i Kina, hvor der er startet 3 akademier, og Australien. Dertil kommer et akademi i Indien, der åbner i april 2017.



























