Skihop. Den 22-årige nordmand Daniel-Andre Tande har vundet det traditionsrige nytårsskihop i tyske Garmisch-Partenkirchen med hop på 138 og 142 meter. Han var blandt favoritterne i dagens konkurrence, der er nummer to i den berømte firebakketurnering. Nordmanden sluttede foran vinderen af den første konkurrence i Oberstdorf, Stefan Kraft, og den olympiske mester, polske Kamil Stoch. Sidstnævnte fører dog stadig i det samlede regnskab. Onsdag fortsætter konkurrencen i østrigske Innsbruck.
Fodbold: For Årets Fund i dansk idræt, 19-årige Kasper Dolberg, starter det nye år med en træningslejr i Portugal. Træner Peter Bosz tager mandag 27 spillere med på træningslejren, hvor Ajax på lørdag møder tyske RP Leipzig med Yussuf Poulsen. Bertrand Traoré er optaget af African Cup of Nations med Elfenbenskysten, men Dolberg og Lasse Schöne får selskab af tre unge talenter, deriblandt 17-årige Justin Kluivert, søn af den tidligere Ajax-og Barcelonastjerne Patrick Kluivert.


























