På listen over de bedst tjenende idrætskvinder i 2016 er otte af de 10 første tennisspillere, og den 9. er racerkøreren Danica Patrick. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at kvinden på 3. pladsen er Ronda Rousey, da den 29-årige amerikaner dyrker en sportsgren, som i hvert fald på de europæiske breddegrader ikke nyder den store opmærksomhed.
Som udøver af mixed martial arts (MMA) er Ronda Rousey i løbet af få år blevet en superstjerne, hvilket hendes indtjening på omkring 100 millioner kroner sidste år er et stærkt vidnesbyrd om.




























