Indrøm det bare, fru Thormodsen. Når De sidder hjemme i sofaen med en stabel kanelsnegle inden for rækkevidde og fjernsynet stillet ind på håndbold fra Paris og Albertville og ser fløjfyren Lasse Svan forsøge – men forgæves – at lobbe bolden over målmanden, så råber De: »For fanden, mand, så skyd da bare hårdt!«.
Og Lasse Svan, højrefløjen, ved helt præcis, hvad der råbes og tænkes i de danske stuer, når han kikser et lob.




























