En håndboldklub betalte en af sine spillere titusindvis af kroner for at køre til og fra træning. Der var bare et problem: Den unge mand havde ikke kørekort. Da Skat fandt ud af det, var det et af de afgørende beviser, da myndigheden sidste år afgjorde, at håndboldspilleren havde fået 62.344 kroner for meget i skattefrie kørepenge.
Det var tydeligt, at han »ikke måtte føre bil på grund af manglende kørekort – hvilket klubben må have været vidende om, da den betalte for hans køreskoleundervisning«, som der står i sagsakterne.
Afgørelsen er foretaget i en af mere end 100 skattesager, der er havnet i fagunionen Håndbold Spiller Foreningen (HSF) det seneste års tid. Fælles for næsten alle er, at de drejer sig om kørepenge. Ifølge HSF er spillerne endt med gæld på mellem få tusind kroner og over 300.000 kroner. Samlet er gælden på flere millioner.
»Vi må konstatere, at der findes en syg lønkultur i nogle klubber, der i værste fald kan gældsætte spillerne i årevis«, siger HSF-direktør Michael Sahl Hansen, der samtidig frygter, at antallet af skattesager reelt er væsentligt højere.
»Der er formentlig også en hel del sager, som vi slet ikke kender til. Enten fordi spillerne ikke har henvendt sig, fordi Skat endnu ikke har opdaget det, eller fordi spillerne ikke er medlemmer hos os. Men det, vi har indblik i, er rigeligt til at sige, at problemet er enormt«, siger direktøren.
Klubber erkender problem
Der er mange veje til Skats fedtefad. I nogle tilfælde har flere spillere kørt i samme bil til træning, men hver især indkasseret kørselsgodtgørelse. I andre er de skattefrie kørepenge på ulovlig vis blandet sammen med den skattepligtige løn i spillernes kontrakter. Fælles for de fleste regelbrud er, at klubberne har misligholdt deres pligt til at kontrollere, om spillerne reelt kører de kilometer, de får betaling for.
Der er også nogle, der bruger reglerne til det maksimale. Og det billiger vi selvfølgelig ikke på nogen måde
Thomas Christensen, direktør, Divisionsforeningen
Klubbernes organisation, Divisionsforeningen, erkender, at der er problemer blandt foreningens egne medlemmer.
»Vi har da fået nogle henvendelser fra klubberne, der gerne vil have lidt rådgivning om, hvordan de skal gøre tingene. Det hjælper vi selvfølgelig med. For der er i mange tilfælde en form for uvidenhed i det, men der er også nogle, der bruger reglerne til det maksimale. Og det billiger vi selvfølgelig ikke på nogen måde«, siger direktør Thomas Christensen.
Den forklaring er skatteadvokat Torben Bagge enig i. Ifølge ham mangler en stor del af klubberne en professionel administration og råder derfor ikke over den nødvendige ekspertise: »Men der er også klubber, der antagelig bevidst snyder. Jeg har set sager, hvor der synes at være tale om snyd«, siger Torben Bagge.
Spillere vil rejse sag
Skat har siden 2014 kørt projektet ’Professionelle idrætsklubber’, men ønsker ikke at stille op til interview, før projektet er afsluttet. I en mail bekræfter Skat dog, at de har »fundet problemer« i håndbolden. Projektet skulle have været afsluttet, men er forlænget ind i 2017, fordi det har været mere omfattende, end Skat regnede med.
Kontrollerne har allerede sendt klubber frem i offentligheden. I 1.-divisionsklubben Team Sydhavsøerne er 19 spillere og ansatte blev dømt til at betale 1,5 millioner kroner tilbage, mens Mors-Thy i Håndboldligaen også er hårdt ramt. Her vil 10 spillere rejse sag mod klubben, som ifølge dem bærer ansvaret.
