Seks gange havde Caroline Wozniacki prøvet det før - og de fem af gangene mod den suveræne og til tider uovervindelige Serena Williams - inden det sent i aftes endelig lykkedes at besejre verdensranglistens øjeblikkelige nummer 1.
Efter en næsten tre timer lang kamp, som på WTA's hjemmeside betegnes som 'episk', vandt Wozniacki i tre sæt over tjekken Karolina Pliskova, der for tre uger siden overtog førstepladsen efter Wimbledon, selv om hun tabte i anden runde - og i øvrigt bevarer topplaceringen uanset sit nederlag til Wozniacki i kvartfinalen i Toronto.




























