Dansk Basketball Forbund vil i sin fremtidige strategi fortsætte arbejdet med at hverve helt unge medlemmer og få unge i udsatte områder til at spille.
Foto: Ivan Riordan Boll

Dansk Basketball Forbund vil i sin fremtidige strategi fortsætte arbejdet med at hverve helt unge medlemmer og få unge i udsatte områder til at spille.

Sport

Plejer er død, nu vil dansk idræt belønne visionerne

Danmarks Idrætsforbund introducerer et nyt støttesystem for medlemmerne. Nu skal der kigges fremad og ikke tilbage.

Sport

De 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) skal fremover gøre sig fortjent til at få del i de i alt 180 millioner kroner, idrættens paraplyorganisation deler ud i støtte til sine medlemmer.

For efter halvandet års arbejde er DIF klar med en ny støttestruktur, hvor den helt afgørende forskel er, at forbundene skal fremlægge en strategi, der peger fremad, for at få penge, mens det gamle system var en bagudrettet belønning for det arbejde, de havde gjort.

Over halvdelen af den samlede støtte gives i fremtiden til strategiske formål, der sikrer den bedst mulige udvikling og styrkelse af det enkelte forbund, og efter en fireårig periode bliver det så gjort op, om målsætningerne i aftalen er opfyldt.

Nogle forbund vil få mere, og andre vil få mindre – det er de enkelte projekter og fokusområder, der afgør fordelingen af pengene.

»Vi tror på, at vi på den måde får mere idræt for pengene, fordi vi bedre kan skræddersy støttesystemet til de enkelte idrætsgrene«, siger direktør i Danmarks Idrætsforbund Morten Mølhom Hansen.

Han siger, at ulemperne ved det gamle system var, at nogle forbund koncentrerede sig om opgaver, der i virkeligheden ikke gav mening for dem.

»For eksempel blev det belønnet, hvis et forbund havde et samarbejde med skoler, og det betød, at nogle forbund lavede en masse skolesamarbejder, selv om de ikke havde en klub i nærheden af skolen, og så giver det ikke så meget mening«, siger Morten Mølholm.

Derfor er det nu heller ikke de samme objektive parametre, der gælder for alle forbund.

»Vi mener, vi bliver bedre til at udvikle de enkelte idrætsgrene ved at lave et mere prioriteret, målrettet og langsigtet støttesystem end det vi havde tidligere«, siger Morten Mølholm Hansen.

Henrik Brandt, der er direktør i Idrættens Analyse Institut, Idan, kan godt se ideen bag den nye støttestruktur i dansk idræt, og han betegner den som spændende.

»Tanken om at modernisere forbundene og den måde de forvalter deres idrætsgrene på synes jeg er spændende og sikkert også nødvendig. Ellers vil du måske få for mange forbund, der gør, som de altid har gjort uden at reflektere over, hvilken retning de egentlig tager«, siger Henrik Brandt.

Det nye støttekoncept blev vedtaget i maj 2016, og forud var gået et år med at få formuleret tankerne ned på papir.

Toårig overgangsperiode

Siden har hvert enkelt af de 62 specialforbund i samarbejde med DIF formuleret en strategi, der tog højde for netop de konkrete egenskaber og spidskompetencer, den enkelte idrætsgren repræsenterede.

For at tæppet ikke skal blive trukket fuldstændig væk under et forbunds økonomi, når støtten lægges om, er der en overgangsperiode på to år, hvor alle forbund er sikret mindst 90 procent af de penge, de har modtaget hidtil.

Skal forbundene have præstationsløn?

»Præstationsløn er et meget hårdt, konkret ord, men det er klart, der bliver lavet målsætninger om, hvad forbundene skal arbejde med og nå, og så evaluerer vi løbende sammen med forbundene. Er vi på rette spor, går vi i den rigtige retning? Det er ikke sådan, at hvis de ikke lige når 3.000 medlemmer for eksempel, så sker der en kæmpemæssig ændring. Sådan kommer det ikke til at spille. Men hvis der er noget, vi går helt galt i byen af, hvor forbundet er ekstremt langt væk fra målene, så skal vi kigge på, hvad kan vi gøre anderledes inden for den her aftale«, siger Morten Mølholm.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Netop eksekveringen af de forskellige strategiaftaler og hvad der sker, når arbejdet skal evalueres, mener Henrik Brandt bliver interessant at følge.

»Der, hvor det selvfølgelig bliver spændende, er, når de skal evaluere, om forbundene har nået deres mål. Skal DIF så ind og omprioritere ganske betydeligt mellem de forbund, der formår at levere og dem, der ikke gør«, siger Henrik Brandt.

Basketball er tilfreds

I Danmarks Basketball Forbund har der været tilfredshed med den måde, DIF har implementeret den nye støttestruktur på.

»Jeg synes, det var superfedt, at DIF tog handsken op og gik ind strategisk og ville blande sig i, hvordan forbundene arbejder. Men som jeg sagde til dem med et baseballudtryk ’nu træder I op på pladen, så skal I dæleme også ramme bolden’. For det har været en stor opgave, de gav sig i kast med. Når du rykker rundt på alle de penge blandt så mange interessenter, kan der ske meget. Jeg ved godt, der er forbund, som ser anderledes på det end mig, men jeg vil stadig holde fast i min mening«, siger direktør i Dansk Basketball Forbund, Rasmus Winkler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce