I HC Midtjylland er kassen ved at være tom. Håndboldklubben mangler fire millioner kroner, hvis den skal forblive i den bedste liga, og spillerne er ikke garanteret løn sæsonen ud. Risikoen for konkurs er efterhånden svær at overse.
Den midtjyske ligaklub er dog langtfra den eneste, der i øjeblikket mangler penge i kassen. Det viser en ny gennemgang af de danske håndboldklubbers økonomi, som Idrættens Analyseinstitut, Idan, har udarbejdet.




























