Fodboldspilleren Kasper Dolberg løb med titlen, hæderen og den store omtale, da Politiken sammen med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark for et lille år siden uddelte landets ældste idrætspris, ’Årets Fund’, i sin version 2016.
Til nummer 8 på top 10-listen, den 19-årige kajakroer Mette Majbom Gravesen fra Silkeborg, var der blomster og ære – samt stoltheden over at være havnet i finalefeltet til den kåring, der har fundet sted siden 1929.




























