Jeg synes lige, jeg vil præsentere mig selv kort. Jeg hedder Sarah Bro og er en del af det rekordstore danske hold under EM i Royal Arena. Under stævnet vil jeg skrive nogle indlæg – en slags dagbog fra svømmernes EM-lejr.
I søndags ved middagstid blev vi indlogeret på Scandic Sydhavnen, som er det hotel vi bor på under EM. De fleste store nationer bor her: Ungarn, Italien, Frankrig og vores nordiske nabolande, Sverige og Norge.




























