Med 3-1 til Manchester City over Watford er der 15 points forskel mellem nummer 1 og 2 i Premier League, så de kommende måneder vil spændingen handle om forfølgernes indbyrdes kamp om kvalifikation til Champions League.
I den sammenhæng vandt Tottenham 3 rare point på en smaskvåd fodboldbane i det sydlige Wales, hvor et par manglende dommerkendelser bidrog til at Tottenham vandt 2-0 og overhalede Arsenal på femtepladsen, mens Swansea blev holdt fast på sidstepladsen.




























