Sydkorea lover plads til egne spillere på fælles ishockeyhold

Lyt til artiklen

Sydkorea lover, at det ikke vil have en negativ indvirkning på de sydkoreanske spillere, hvis Sydkorea og Nordkorea stiller med et fælles kvindeligt ishockeyhold ved vinter-OL i Sydkorea i februar.

Det siger en sydkoreansk regeringstalsmand onsdag under et møde om Nordkoreas deltagelse ved vinter-OL.

Mødet bliver holdt i grænsebyen Panmunjom og er det tredje møde på blot ti dage mellem de to lande.

Regeringstalsmand Baik Tae-hyun siger, at Sydkoreas regering er opmærksom på bekymringer i offentligheden om, at det vil fortrænge sydkoreanske spillere fra ishockeyholdet, hvis der også skal være plads til nordkoreanske spillere.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her