I sydkoreanske Pyeongchang er Danmark for 14. gang siden 1948 repræsenteret ved de vinterolympiske lege. 17 atleter stiller op under Dannebrog, og det antal er tidligere kun overgået i 2010 i Vancouver, hvor det danske hold var på 18 deltagere.

Da vinter-OL blev afviklet første gang i 1924, var Danmark ikke repræsenteret, og det samme var tilfældet ved de efterfølgende tre OL-stævner på sne og is. Først i 1948 i St. Moritz kom to danskere med, i 1956 var ingen til start og fra 1972 til 1984 holdt Danmark igen pause fra vinterkonkurrencerne.

Kontrast til sommerlegene

Det står i skarp kontrast til sommerlegene, hvor Danmark ofte er repræsenteret af omkring 100 atleter, og spørgsmålet er, hvorfor danske atleter stiller op ved vinter-OL. Det spørgsmål sender vi videre til formanden for Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komité, Niels Nygaard.

Hvorfor skal Danmark med til vinter-OL?

»Det skal vi, fordi de olympiske lege er det største, vi kan deltage i. Selv om vi ikke lige står til at vinde medaljer, har vi jo alligevel nogle idrætsudøvere, der gør sig gældende på verdensplan, har placeringer på verdensranglisten, som gør, at det er relevant, at de er med«.

Vi har gennem tiderne vundet én medalje ved vinter-OL. Er det tilfredsstillende?

»Set ud fra de betingelser vi har, er det tilfredsstillende. Vi har hverken bjerge eller is, der er tilgængelige ret mange dage om året, medmindre vi skal ind i en hal og løbe rundt på is«.

Naturlige forudsætninger mangler

»Det gør, at vi ikke har de helt naturlige forudsætninger for at komme helt op på toppen og have en stor skare at vælge ud fra. Derfor er det helt forståeligt og helt acceptabelt, at vi ikke kan blande os i medaljestriden, hvor det er lande, som Norge, Østrig og andre lande, der har de naturlige forudsætninger, som vil stå øverst på skamlerne«.

Gør vi nok for at støtte de atleter, der har mulighederne for at gøre sig gældende?

»Der er det jo en prioritering. Vi har heldigvis mange idrætsgrene, som vi gør os gældende i, og vi har trods alt kun et begrænset budget til elitearbejdet. Derfor er det naturligt, at vi bruger flest penge på de idrætter, hvor vi alt andet lige har de største muligheder for at nå helt til tops. Så bruger vi trods alt også penge på de øvrige idrætter både sommer og vinter, men altså ikke så mange, som vi bruger i badminton, svømning og håndbold – altså de steder, hvor vi har de mest naturlige forudsætninger«.

Vi kom med i 1948 og holdt også pause fra 1972-1984. Vil vi igen se Danmark holde pause fra vinter-OL?

»Nej, det hverken tror eller håber jeg. Vi er gode til hele tiden at finde innovative løsninger. Vi har i skisporten nogle forældre, der bruger en masse ressourcer på at hjælpe deres børn, unge mennesker, til at alligevel klare sig på verdensplan, og det tror jeg da også vi vil have i fremtiden«.

»Vi er trods alt med i top 10 i curling og jeg tror med de ressourcer, vi bruger på curling, kan vi også holde os der. Så forhåbentlig vil vi også være med i fremtiden. Vores største drøm i forhold til vinter-OL er at komme med i ishockey, hvor vi som hidtil ligger lige på kanten til at komme ind i det forjættede land. Og på et eller andet tidspunkt, så lykkes det forhåbentlig«.

Danmark lever op til idealerne

I gamle dage blev det olympiske motto om at det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage altid fremhævet. Er det det, vi lever op til ved vinter-OL?

»I en vis udstrækning i og med at det er stort at kvalificere sig til og deltage ved OL, så det den vigtigste del af det. Men samtidig lægger vi også vægt på, at når vi har kvalificeret os, gør vi det så godt som overhovedet muligt så forhåbentlig flere af vores atleter kommer til at overgå sig selv«.

Kunne pengene, vi bruger på vinter-OL, bruges bedre nogle andre steder?

»Nej, når vi laver prioriteringen af eliteidrætten i Danmark, så har vi en dobbeltprioritering. Den ene prioritering, det er at vi bruger de fleste penge på de allermest oplagte idrætsgrene, hvor vi kan gå hen og blande os i verdenstoppen, men så har vi også i vores DNA i DIF, at alle idrætter har ret til og ser vi også har en ambition, selv om de ikke lige står til at blive bedst i verden«.

»Det at dyrke eliteidræt i mange forskellige idrætsgrene, det er også en del af vores DNA, og det håber og tror jeg vi fortsat vil have som vores afsæt ud i fremtiden«.