Frankrig er i bowlen med lande, der spås at komme langt ved VM og måske endda ende i de sjove medaljekampe.
Først skal franskmændene dog leve op til favoritværdigheden og forventningerne om at vinde Danmarks gruppe C, og Australien er første modstander i kampen, der allerede spilles klokken 12.00.
De to lande har ikke tidligere mødtes i VM-sammenhæng, og slipper de gulblusede australiere fra duellen med andet end et nederlag, vil det være en stor overraskelse.
Simpelthen fordi, der er stor forskel i kvaliteten i de to trupper.
Den franske landstræner, Didier Deschamps, der som aktiv spillede over 100 landskampe og var kaptajn på VM-vinderholdet fra 1998-slutrunden på hjemmebane, stiller med en af de mest talentfulde samling af spillere, der til daglig optræder i de største klubber: Samuel Umtiti (Barcelona), Raphael Varane (Real Madrid), Paul Pogba (Manchester United) og bare 19-årige Kylian Mbappe (Paris Saint-Germain), der bliver meget spændende at følge i Rusland.
VM-holdprofil: FrankrigDen australske trup kan ikke byde på samme stjerneparade og kvalitet. Den største profil er Aaron Mooy fra Huddersfield, derudover kommer størstedelen af spillerne fra klubber fra den næstbedste engelske og tyske række eller mere eksotiske ligaer som den japanske eller sydkoreanske. På papiret er det svært at se, hvordan holdet kan true og udfordre de franske profiler.
VM-holdprofil: AustralienEn stor opgave venter for Bert van Marwijk, der er fløjet ind fra Holland og skal være cheftræner under slutrunden. Ved siden af sig har medbragt to landsmænd som assistenter, den ene er Mark van Bommel, der som aktiv var en hård skraldemand på midtbanen og ligesom van Marwijk vandt VM-sølv med Holland i 2010.




























