Der er sagt og skrevet så utrolig meget om Brasiliens utrolige og uhørte - fortsæt selv ordrækken - 1-7-nederlag til Tyskland i semifinalen på hjemmebane i 2014.
Nu er snak og skriveri imidlertid forbi, nu skal benene tale på det russiske græstæppe. Brasilien træder ind i VM-slutrunden ved at møde den ifølge verdensranglisten sværeste modstander i gruppespillet, Schweiz, der er nummer seks.
Og det sker med en trup fuld af dygtige spillere, der har set skræmmende stærke ud i årets fire testkampe og hverken tabt eller lukket mål ind.
Det bliver interessant at se, hvordan landstræner Tite stiller op, men mon ikke spillere som Alisson, Coutinho, Casimero og Thiago Silva begynder inde. Og i hvert fald det helt store omdrejningspunkt i offensiven, Neymar.
VM-holdprofil: BrasilienParis-stjernen har Schweiz forberedt sig meget op, og deres gode og stabile defensiv - landet slap kun syv mål ind i de 10 kvalifikationskampe - kommer på en noget nær ultimativ opgave.
VM-holdprofil: Schweiz»Selvfølgelig håber vi, at han har en dårlig dag, og vi har en god dag. En spiller alene kan ikke stoppe ham, fordi han er så hurtig og teknisk stærk. Vi skal møde ham som et hold«, siger den 33-årige midtbanespiller Valon Behrami ifølge AP og fortsætter, at de schweiziske spillere ikke kan vente med at møde Brasilien.
Behrami deltager i sit fjerde VM, og udover ham kan træner Vladimir Petkovic stille med Granit Xhaka og Xherdan Shaqiri.
fortsæt med at læse




























