For første gang, siden han måtte forlade VM-kampen mellem Peru og Danmark på en båre, går William Kvist nu ud og fortæller om status på sine skader.
Det sker i en video på egen Facebook-profil.
Her fortæller William Kvist blandt andet, at han mandag flyver fra Saransk og hjem til Danmark for at undergå yderligere undersøgelser af sin punkterede lunge og to brækkede ribben.
»Tomheden består meget i, at jeg har kæmpet så hårdt for at være klar og stå her til VM, spille en rolle og få et sidste stort højdepunkt med landsholdet. Men jeg kan trøste mig selv med, at jeg stod der og sang nationalmelodi med gutterne, fansene på stadion og jer derhjemme, så det var dejligt«, siger William Kvist.
Kvists højre hånd: Nærmest ubærligt, hvis hans landsholdskarriere stopper herDer har været spekuleret i, at Peru-kampen med en vis sandsynlighed kunne ende med at blive Kvists sidste landskamp for Danmark, da han tidligere har luftet tanker om et stop efter VM.
I videoen kalder han også selv Peru-kampen for »et sidste stort øjeblik på landsholdet«, men åbner samtidig op for en »lillebitte chance« i at komme tilbage til VM.
I hvilken rolle kommer han ikke ind på.
»VM er langt, og vi kommer langt, så muligheden for, at jeg kan komme til at spille en smule skal helt sikkert undersøges til bunds«, siger han.
VM-spillere begræder tabet af William Kvistfortsæt med at læse




























