Da jeg var dreng, syntes jeg selvfølgelig, det var rart, at nogen havde ansvaret for at tilrettelægge min træning. Men jeg er af den overbevisning, at jeg har gjort langt det meste selv.
De trænere, jeg har haft, har været gode og inspirerende, men det har været den indre motivation, der har været afgørende. Forbedringerne kom ikke på grund af ydre forhold, men takket være en indre glød. Det, jeg har præsteret, skyldes min egen vilje, lyst og frihed til overdrivelse. Som dreng trænede jeg måske to-tre gange om ugen med klubben, og så kørte jeg resten af tiden for mig selv. Det var op til mig selv, hvor meget tid jeg ville dedikere til cykling, og jeg var ikke i tvivl: Jeg ville dedikere al min tid.
