Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Andreas Cornelius reagerer, efter at have brændt i straffesparkskonkurrencen mod sin tidligere klub.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drama og straffespark i Parken: FCK skaber vild aften, da Cornelius brænder afgørende straffe under højlydt pibekoncert

FC København leverede en flot præstation ved at holde Atalanta fra at score over to kampe og er nu i Europa Leagues gruppespil

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kunne ikke blive mere paradoksalt. Andreas Cornelius iklædt modstanderens trøje i Parken til tonerne af højlydt piben, hvorefter han med et brændt straffespark skabte løftede FCK-armene og jubel.

Men det var virkeligheden, og det blev også virkeligt få sekunder senere, at FCK er med i Europa Leagues gruppespil efter en straffesparkssejr på 4-3 over italienske Atalanta, og klubben indfrier dermed sit budgetteret mål om at være at finde i et europæisk gruppespil.

På det sidste spark scorede Denis Vavro nemlig køligt og startede en torsdagsfest af de helt store i hovestaden.

Ståle Solbakken tur en fuld spurttur, som han har gjort så mange gange før langs den ene endetribune. Nicolai Boilesen og Rasmus Falk hoppede over bandereklamer og hegn ud til fansene. Den tidligere FCK'er Lars Jacobsen kunne ikke lade være med at knytte næven og råbe sin glæde ud, selv om han kommenterede kampen for Canal 9.

Det var en af de specielle europæiske aftener, de taler så meget om i FCK. Men hvor måtte FCK'erne meget igennem, før de fik forløsningen.

Første halvleg kunne deles op i tre perioder for FCK. En flot åbning, 15 låste minutter med Atalanta-dominans og til sidst en afslutning, hvor FCK genvandt kontrollen med kampen.

FC København var langt fra under samme pres som i Italien en uge tidligere, men med det forløb in mente og to gode Atalanta-forsøg blev det mere og mere iøjnefaldende, at Serie A-klubben ikke havde scoret en eneste gang efter mere end to timers spil.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Den store årsag var finske Jesse Joronen, der er gået fra at spille for AC Horsens i sidste sæson til at ligne en god målmand målt selv på europæisk niveau.

Den unge finne leverede to flotte fodparader i løbet af de første 45 minutter. Derfor forblev stillingen 0-0 og kampen fastlåst, fordi begge hold udmærket var klar over, at det første mål ville stille det scorende hold i en bedre og bedre situation, som minutterne gik på grund af 0-0-resultatet i den første kamp.

FC København indledte anden halvleg ligesom den første. Spilstyrende og klart bedst. Det gav en indre fornemmelse af, at københavnere kunne score om ganske få øjeblikke.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En fornemmelse, som Atalanta-træner Gian Piero Gasperini måske også stod med.

I hvert fald fik han gjort kampen mere jævnbyrdig igen ved at lave to indskiftninger i løbet af anden halvlegs første ti minutter.

Den ene af dem medførte en stående klapsalve. Ind på sin gamle hjemmebane kom Andreas Cornelius, der fik et venligt klap i ryggen fra Andreas Bjelland, inden de gik ind i den første af mange hårde, direkte dueller.

Generelt leverede FCK-fansene en flot præstation i den vigtige kamp for klubbens selvforståelse og økonomi. Der blev sunget, klappet og hoppet i samtlige minutter i sådan en grad, at Parken lød til at være udsolgt, hvis man lukkede øjnene, selv om det så langt fra var tilfældet.

Det virkede til, at omgivelserne forstod, at de skulle give noget ekstra, hvis et stadig forholdsvis nyt sammensat FCK-mandskab skulle sende et godt hold ud af en europæisk turnering.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

FCK-mandskabet slog ikke kun fast, at det kan begå sig på det niveau, som klubben ønsker. Andreas Bjelland, Viktor Fischer, Denis Vavro, Zeca og Dame N'Doye beviste sig også som de profiler, det kræves af dem stadig at være, når niveauet bliver højere end det daglige i Superligaen.

Ligesom Robert Skov også gjorde sig meget fint bemærket med gode frispark og driblinger rundt om de italienske forsvarsspillere. Skov kunne dog ikke sparke netop et frispark i nettet, da stadionuret viste 90 minutter og stadig ingen mål.

Derfor gik kampen i forlænget spilletid.

I de 30 minutter havde Nicolai Boilesen opgørets absolut største chance, da et frispark endte med, at han stod helt fri i det lille felt. Men landsholdsspilleren fik ikke ordentlig ram på bolden, som dermed gik forbi mål.

Som det så ofte går i de forlænget spilletid, endte det hele uden mål og dermed en straffesparkskonkurrence. Inden det første spark nåede Ståle Solbakken dog at uddele store kram til sine sparke og dernæst vifte armene op i luften ud med tribunerne. En efter en. Så kunne de godt skrue op for lyden, og det gjorde de.

For endnu en gang skal FC København spille europæisk fodbold i en efterårssæson.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden