På der hollandske internetsite Football World Rankings er Kamil Wilczek i fornemt selskab. Brøndbys polske topscorer optræder som nummer 10 på en liste, der toppes af Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Mohamed Salah.
Kriteriet er mål scoret inden for de seneste 52 uger i alle turneringer, og her rangerer Kamil Wilczek med sine 32 scoringer i Superligaen, pokalturneringen og Europa League-kvalifikationen over så prominente målscorere som blandt andre Edinson Cavani, Baas Dost og Antoine Griezmann.




























