Lyt til artiklen
Da jeg tilbage i 1960’erne var en kæk dreng og senere en utvivlsomt opvakt teenager og frekventerede den gode socialdemokratiske folkeskole – ja, det er 50 år siden, hold da op – var der ikke nogen, der havde allergi.
Alle kunne tåle mælk, birkepollen og lærerens lussinger, overhovedet ingen led af anoreksi (det var slet ikke opfundet), og der var også meget langt mellem de fede skoleelever. Vi spiste stegt lever og kærnemælkssuppe med stor fornøjelse, og madpakkerne var spegepølse- og leverpostejmadder. Og så læste vi lektier, sådan da, og vi drenge gik til sport, hvis vores forældre havde råd. Det var ikke altid tilfældet.
