Randers FC har fået momentum og kan indlede juleferien som top-6-hold. Om det så holder, når årets sidste runde i Superligaen er spillet færdig, ved vi søndag, når Esbjerg og Horsens har været i kamp.
Randers sejrede i sidste uge i Vendsyssel og med lørdagens 2-0-sejr mod Vejle formåede kronjyderne for første gang i denne sæson at følge en sejr op med yderligere tre point.
Marvin Egho afsluttede kort inde i 2. halvleg med stor kølighed til 1-0 efter en flot og hurtig kombination, inden Andre Rømers finurlige driblinger satte Mads Aaquist op til 2-0-scoringen i 53. minut.
De gode takter i Randers skal fortsætte, hvis slutspillet skal holdes indenfor rækkevidde. Når turneringen genoptages i februar venter der i 5 af 6 tilfælde kampe mod rækkens bedre mandskaber, der også vil med i Superligaens slutspil.
Randers’ forårsprogram: AaB (u), FCK (h), Brøndby (u), Sønderjyske (u), Horsens (h), OB (u).
Overblik: Stillingen i Superligaen
Kampen minut for minut
fortsæt med at læse



























