Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Michael Sohn/AP
Foto: Michael Sohn/AP

Sammen med amerikanerne Tom Shields og Michael Andrew har Katinka Hosszu sagsøgt Fina for monopoldannelse.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svømmestjerner får stillet millioner i udsigt som svar fra sagsøgt forbund

Fina har forbudt et nyt stort pengestævne og svarer med et nyt initiativ.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stævnet var sådan set planlagt, og verdensrekordholderen Rikke Møller Pedersen havde sammen med et par landsholdskolleger indstillet sig på i den kommende uge i Torino at skulle deltage i en spændende nyskabelse.

Men det bliver der ikke noget af. Derimod udkæmpes der nu knap så sportslige dueller langt fra svømmebassinerne, hvor det flyver gennem luften med sagsanlæg, erstatningskrav og viftes med millionbeløb som svar på en bandlyst udfordring.

I sommerens løb blev International Swimming League (ISL) introduceret som et nyt kortbanestævne, hvor 8 hold bestående af 12 mandlige og 12 kvindelige svømmere over 2 dage skulle konkurrere om en samlet præmiesum på 2,1 million dollars (ca. 14 millioner kroner).

Den idé fik hurtig massiv opbakning fra en bred del af den internationale svømmeelite, men bestemt ikke hos Fina, Det Internationale Svømmeforbund, der ikke ville acceptere stævnet, men tværtimod truede med udelukke svømmere, der stillede op i det private arrangement i umiddelbar forlængelse af Fina’s VM-stævne på kortbane i Kina i denne uge.

ISL endte derfor i denne omgang med at blive aflyst, men det har udløst et sagsanlæg fra tre svømmere anført af ungareren Katinka Hosszu, der paradoksalt nok i flere år har været den suveræne topscorer af pengepræmier i Fina’s World Cup-serie.

»ISL tager svømmerne seriøst i modsætning til Fina«, sagde Hosszu i en udtalelse i forbindelse med sagsanlægget, der er rejst ved en domstol i Californien rettet mod det schweiziskbaserede svømmeforbund for monopoldannelse.

I forbindelse med kortbane-VM har Fina svaret igen med planer om en ny, eksklusiv stævnerække i marts, april og maj, hvor olympiske mestre, verdensmestre og verdensrekordholdere skal konkurrere i et bassin med fire baner med en samlet præmiesum på 3,9 millioner dollar (ca. 26 millioner kroner), hvilket er dobbelt så meget som til kortbane-VM.

»Med denne ekstra elitekonkurrence vil Fina skabe en ægte svømmeshow, hvor præsentationen af sporten og promovering af stjernerne er det primære koncept«, forklarede Fina-præsident Julio Maglione i forbindelse med præsentationen.

Pia Holmen, der er direktør i Dansk Svømmeunion, sidder i bestyrelsen i LEN, Det Europæiske Svømmeforbund, der har bakket op om initiativet fra ISL.

»ISL kunne godt blive en trussel mod World Cup-stævnerne, så jeg kan godt forstå Fina’s bekymring, men fra et liberalt, europæisk synspunkt ser vi ingen grund til at forbyde svømmere at stille op til stævner og tjene ekstra penge«, siger Pia Holmen, der spændt venter på, hvordan tingene udvikler sig i den principielt vigtige sag.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden