Croydon er ikke verdens navle, men Englands fodboldfremtid har sit udspring her i det dybe Sydlondon. Oprindeligt en lille bosættelse anlagt af romerne i dalen for at dyrke safran, men den industrielle revolution så Croydon eksplodere i størrelse som transportkorridor mellem London og Sydkysten.
Tung industri og fabrikker er siden afløst af tekstilindustrien og servicesektor, der har set ’good ol’ England’ forvandlet til en moderne smeltedigel af kulturer med rødder i Indien, Asien, Afrika og Østeuropa, der bor dør om dør. 21,4 procent af borgerne her lever ifølge velgørenhedsfonden Trust for London under fattigdomsgrænsen, og 24 procent af dem, der har et arbejde, er ansat til mindstelønnen med en månedsløn på knap 11.000 kroner.
Et lyspunkt
Det er denne boblende gryde af multikultur, hvor ikke færre end 847 personer har erklæret, at de officielt er Jedi-riddere, og moderne arbejderklasse, der har leveret 20 spillere til de engelske ungdomslandshold de seneste to år.
Et lyspunkt i en tid, hvor den engelske landstræner Gareth Southgate udtrykker stor bekymring over, at færre og færre englændere spiller fra start i de 20 klubber i Premier League. Under 25 procent viste en undersøgelse i november foretaget af avisen The Guardian.
Croydon og naboområderne Catford, Brockley, Kennington og Camberwell og flere tilsvarende områder syd for Themsen er hjemstavn for 2,8 millioner englændere. De udgør blot 5,2 procent af den samlede befolkning, men hele 10 procent af alle engelske spillere i denne sæsons udgave af The Premier League kommer derfra. En klar tendens, men ikke overraskende, forklarer talentspejderen Tim Coe.
»Befolkningstætheden og demografien gør sit. Der er mange fodboldkulturer, der blandes sammen med de unge spilleres forskellige baggrunde, og så skal man ikke tage fejl: Konkurrencen er meget hård. De unge kæmper for hver en chance, de får, der er virkelig mange unge, dygtige spillere, der kæmper for selv den mindste chance, og i årevis er der udført et meget stort og dygtigt stykke talentarbejde på græsrodsniveau, i non-league klubber og divisionsklubberne«, siger han.
Tim Coe har netop forladt stillingen som ’chief scout’ hos Crystal Palace, der er områdets store klub og veletableret i Premier League, efter knap seks år på posten.
På denne side af floden finder vi også Charlton, der nu er at finde i League One og langt fra dagene med Claus Jensen som midtbanens epicenter, men allerede dengang med de glade dage i Premier League viste The Addicks talentpotentialet syd for Themsen med landsholdsangriberen Darren Bent fra Tooting.
Læsere med få eller mange grå hår i toppen vil huske, at britisk talentudvikling traditionelt har været et anliggende for de midt- og nordengelske klubber. De har tabt deres mojo. I dag er det navne som Liverpools Joe Gomez og Nathan Clyne, Chelseas Ruben Loftus-Cheek, Dortmunds Jadon Sancho og Fulhams komet Ryan Sessegnon, der trækker overskrifterne. De har alle trådt deres fodboldmæssige barnesko her i Sydlondon.
»Talentudviklingen har længe været en vigtig del af eksistensgrundlaget for Crystal Palace og Charlton. Begge klubber har haft svære perioder, og hver gang har de stolet på, at akademierne kunne levere unge spillere dygtige nok til at træde ind på førsteholdet og senere blive solgt for beløb, der kunne holde klubberne flydende«, siger Tim Coe.
Manden med zombiekniven
Det betyder meget for Croydon og omegns selvforståelse, at området leverer det ene stjernefrø efter det andet. Arbejdsløsheden og kriminalitetsraterne er ikke så slemme i Croydon som før i tiden, men det er alligevel historien om en mand, der gik amok på hovedgaden dagen før, der er på forsiden af Croydon Advertiser under overskriften ’Zombie knife attacker ’ med billede af en fyr med vilde øjne og en kniv på størrelse med Langeland i hånden. Derfor er de positive fodboldhistorier fremmende for en positiv forståelse og lokalkultur, forklarer Tim Coe.
Crystal Palaces store stjerne er igen denne sæson offensivspilleren Wilfred Zaha. Familien Zaha flyttede til Croydon fra Elfenbenskysten, da Wilfred blot var fire år og efter et mislykket ophold i Manchester United med blot to kampe er han en regulær enmandshær for ’The Eagles’, og havde han ikke valgt at stille op for fødelandet, så ville han være en del af Gareth Southgates engelske landshold. Nu er han repræsentant for det bedste, som området fodboldmæssigt kan opfostre.
»Det er ofte sådan, at unge spillere primært får chancen i de klubber, der er i problemer. Nathan Clyne og Zaha fik begge chancen på Crystal Palaces førstehold, da klubben lå i bunden af The Championship. I mere, skal vi sige stabile, klubber ville de ikke have fået chancen så hurtigt. Måske slet ikke, men omstændighederne og klubbens desperation satte fart i processen og fremskyndede deres debut. Charlton gennemgår lige nu en tilsvarende situation og er værd at holde øje med. De har en håndfuld unge og meget spændende lokale spillere i truppen lige nu«, siger Tim Coe.
Eftertragtede unge
Talentspejderen forventer, at trenden vil fortsætte de kommende sæsoner. For selv om Englands største og rigeste klubber bøffer gevaldigt op på talentsiden, så kommer der kun få unge spillere igennem fra akademierne til førsteholdet, og de vil se stadig mere grådigt mod det sydlige London.
»Det engelske forbund har de sidste ti år arbejdet med The Elite Player Performance Plan for Youth Development, og det talentprojekt har set en markant stigning i kategori 1-akademier. Det har også skærpet konkurrencen om talenternes gunst, og de skifter tidligere og tidligere klub og havner også i klubber, som man måske ikke helt ville forvente. Sheffield United har en spændende ung spiller i Norrington-Davies, der er opvokset i Croydon«, siger han.
Crystal Palace og Charlton skal med andre ord ikke længere kun glæde sig over, at Sydlondons hårde konkurrence udvikler store talenter. Rugekassen er ikke en hemmelighed længere; det har hele England opdaget.
