Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Napolis Kalidou Koulibaly forlader banen efter at være blevet udvist i opgøret mod Inter, men Cristiano Ronaldo støtter ham på Instagram, efter en gruppe Inter-fans kom med racistiske tilråb under kampen 2. juledag.
Foto: Luca Bruno/AP

Napolis Kalidou Koulibaly forlader banen efter at være blevet udvist i opgøret mod Inter, men Cristiano Ronaldo støtter ham på Instagram, efter en gruppe Inter-fans kom med racistiske tilråb under kampen 2. juledag.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Italiensk storklub straffes for racistiske tilråb

Mareridtsstart på VM for både U20-landsholdet i ishockey og verdens bedste skakspiller, Magnus Carlsen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold: Inter bliver straffet for de racistiske tilråb fra tilskuere mod gæsternes Kalidou Koulibaly i onsdagens topkamp mod Napoli og skal spille to hjemmekampe i Serie A uden tilskuere. En gruppe Inter-fans skulle have råbt abelyde efter Koulibaly, og ifølge Napoli-træner Carlo Ancelotti bad det gæstende hold som følge heraf gentagne gange om at få kampen suspenderet. Tre gange gjorde stadionspeakeren det også klart, at den slags tilråb ikke var tilladt, men ifølge Ancelotti stoppede det aldrig. Juventus-stjernen Cristiano Ronaldo er siden kommet med en støttemeddelelse til Koulibaly på Instagram, hvor portugiseren fastslår, at det aldrig kan accepteres, at der finder racisme sted, heller ikke i fodbold.

Håndbold: Helle Thomsen stopper som landstræner for Hollands håndboldkvinder. Hendes kontrakt bliver ikke forlænget. Det sker efter gensidig aftale, lyder det fra Hollands Håndboldforbund (NHV). Dermed blev den danske træners sidste store opgave med de orangeklædte det netop afviklede EM i Frankrig, hvor Holland vandt bronze. Helle Thomsen er stadig træner for norske Molde HK.

Fodbold: Den gode julenyhed for Tottenham-fans er, at klubben vil aktivere en option i Toby Alderweirelds kontrakt, så den bliver forlænget med et år, og han dermed bliver i klubben til sommeren 2020. Den forestående forlængelse bekræftes af klubbens manager, Mauricio Pochettino. Den dårlige nyhed er, at prisen for at udnytte forlængelsesoptionen kan blive høj. Den medfører nemlig, at en klub kan købe forsvarsspilleren fri for 25 millioner pund til sommer, skriver Sky Sports. 25 millioner pund svarer til omkring 208 millioner kroner, og det må regnes som en spotpris i dagens fodboldmarked.

Ishockey: Det danske U20-landshold er ikke uvant med at få et rap over næsen, når de møder de store nationer i A-gruppen ved VM. Natten til torsdag dansk tid blev ingen undtagelse, da holdet i Vancouver mødte VM-værten Canada. De forsvarende verdensmestre knuste danskerne med 14-0 og understregede dermed forskellen i talentbredden på de to nationer. Mens canadierne har en trup af spillere, der stort set alle har en fod inden for i NHL, kan Danmark kun stille med fire mand, der har været gennem den såkaldte draft. Der er imidlertid endnu ikke grund til at fortvivle for landstræner Olaf Eller, der måtte sende sine spillere hjem på hotellet under dynen, så de kan være friske til de kommende strabadser. For femte år i træk skal han nemlig forsøge at levere et lille ishockeymirakel og undgå nedrykning fra den fine selskab.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sofie Junge er nu klar til at spille for Juventus.
Foto: Lars Poulsen

Sofie Junge er nu klar til at spille for Juventus.

Fodbold: Sofie Junge skifter Sverige ud med Italien. Torsdag blev midtbanespilleren præsenteret som ny spiller i Juventus. Den 26-årige dansker kommer fra et kort ophold i svenske Vittsjö. Sofie Junge har tidligere spillet for spanske Levante, svenske FC Rosengård og Fortuna Hjørring. Hun er noteret for 52 A-landskampe for Danmark, hvori det er blevet til fire scoringer.

Skisport: Et af Norges største skihoptalenter på kvindesiden, Thea Kleven, er død, oplyser Norges Skiforbund. Den blot 17-årige skihopper døde ifølge pressemeddelelsen fra skiforbundet 17. december, men dødsfaldet er blevet holdt væk fra offentligheden hidtil. »Vores tanker går først og fremmest til familien«, siger Clas Brede Bråten, der er chef for det norske skihopforbund. Dødsårsagen oplyses ikke. Sin unge alder til trods nåede Thea Kleven at deltage i World Cup-konkurrencer.

Tennis: Arrangøren af årets første grand slam-turnering, Australian Open, har ligesom Wimbledon valgt at indføre tiebreak som afgørelse på et eventuelt afgørende sæt. Nu skal afgørelsen findes via tiebreak, hvor den første, der når 10 point, vinder, og det falder ikke i god jord hos tyske Alexander Zverev. »Vi er slet ikke blevet konsulteret. Jeg tror ikke, at nogen spillere er blevet hørt, hvis jeg skal være ærlig«, siger Zverev ifølge AFP. »Jeg bryder mig ikke ret meget om ændringen, for jeg synes, det har noget specielt over sig, når det ender 12-10 eller noget i den dur i femte sæt. Det er den slags ting, man spiller for«, lyder det fra den 21-årige tysker. Australian Open serves i gang 14. januar.

Fodbold: På en sen scoring af Lautaro Martinez vandt Inter topkampen mod Napoli i Serie A, men det er noget ganske andet, som har stjålet overskrifterne efter kampen. Ifølge Napoli-lejren blev klubbens senegalesiske forsvarsspiller Kalidou Koulibaly udsat for racistiske tilråb gennem hele kampen, indtil han fik rødt kort ti minutter før tid. En gruppe Inter-fans skulle angiveligt have råbt abelyde efter Koulibaly. »Vi bad tre gange om, at kampen blev suspenderet«, siger Napoli-træner Carlo Ancelotti ifølge AFP. Tre gange gjorde stadionspeakeren det også klart, at den slags tilråb ikke var tilladt, men ifølge Ancelotti stoppede det aldrig. Trods vreden på Napoli-bænken over tilråbene blev kampen spillet til ende, da dommeren ikke stoppede kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold: Manchester Citys overraskende formkrise omkring jul har sendt ubesejrede Liverpool i front af Premier League med 6 point ned til Tottenham og 7 til City midtvejs i sæsonen. Det har gjort Liverpool til manges favorit i titelræset, men Merseyside-klubbens manager, Jürgen Klopp, mener ikke, at et forspring på 6 point kan regnes for noget særligt. »Det betyder intet. Vi skal møde Arsenal og Manchester City (i de næste to kampe, red.)«, lyder det fra tyskeren ifølge Reuters med henvisning til, at forspringet hurtigt kan være forsvundet. »Det er godt, at vi har 6 point mere end de andre, men det har vi ønsket hele tiden, altså at skabe et fundament for resten af sæsonen. Nu er første del klaret«.

Skak: Verdensmesteren i skak, norske Magnus Carlsen, har fået en dårlig start på VM i hurtigskak, der afvikles i den russiske by Skt. Petersborg. Carlsen tabte højst overraskende sine to første partier til spillere, der ikke rangeres blandt verdens 100 bedste spillere. Først til ukrainske Adam Tukhajev og siden til den bare 16-årige Shamsiddin Vokhidov fra Usbekistan. Herefter har Carlsen vundet tre partier i træk og har stadig en chance for at vinde turneringen. Lykkes det, vil han være verdensmester i alle tre skakdiscipliner: klassik skak, lynskak og hurtigskak.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden