Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 Sådan så hun ud, svømmepigen Inge Sørensen fra Skovshoved, som den navnkundige radioreporter Gunnar 'Nu' Hansen fik kaldt Lille henrivende Inge for åben mikrofon. Hun ligner en ung kvinde, men hun var blot 12 år, da hun vandt OL-bronze i 200 meter brystsvømning. Den yngste olympiske medaljevinder nogensinde.
Foto: Tage Christensen

Sådan så hun ud, svømmepigen Inge Sørensen fra Skovshoved, som den navnkundige radioreporter Gunnar 'Nu' Hansen fik kaldt Lille henrivende Inge for åben mikrofon. Hun ligner en ung kvinde, men hun var blot 12 år, da hun vandt OL-bronze i 200 meter brystsvømning. Den yngste olympiske medaljevinder nogensinde.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så giv dog udødeligheden til en død dansk barnestjerne

Svømmeren Lotte Friis blev det 34. og foreløbig sidste medlem af dansk idræts Hall of Fame, De Berømtes Hal. Derinde kan man møde fodboldspillere, sejlere, en enkelt bokser, cykelryttere, dressurryttere og flere andre. Mangler der nogen? Ja, siger jeg.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I SIDSTE UGE HYLDEDE dansk idræt sig selv. Det skete – som sædvanlig – i Herning.

Over 10.000 festklædte danskere udgjorde den klappende kulisse til et overdådigt show, der var pyntet op med Den Internationale Olympiske Komité IOC’s repræsentant i Danmark, kronprins Frederik. Og her fik en række danske virksomheder næsten beskedent præsenteret sig som mæcener på den ellers reklamefri tv-station, DR1.

Det var en sprudlende fest, hvor tidens hotte sangere, bl.a. en kvinde, der hele tiden tog sig selv i skridtet, leverede den musikalske underholdning – og hvor landets fremtrædende, succesrige sportsfolk kom på scenen, modtog forskellige velfortjente priser, blev tiljublet fra tribunerne og lod sig overdænge med dalende guldpapirsfrynser. Alt imens de på smukkeste vis fyldte tiden ud mellem tv-værterne, de egentlige hovedpersoners, optræden.

Ja, en storslået aften var det. Og i tv-glimt fra de mange, mange konkurrencer fra det forgangne år fik vi set vort lille lands atleter tiltvinge sig både hovedroller og medaljer – med baggrund i en træningsindsats og viljestyrke, der må aftvinge respekt.

OG DET SKETE ALT SAMMEN få dage efter, at vor dronning, IOC-medlemmets mor, via tv henvendte sig til rigets ungdom og sagde, at det vigtigste er »ikke hvordan du ser ud, eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er over for andre – dine venner og kammerater. Hvis man har så travlt med at opnå det bedste for sig selv hele tiden, kan man slet ikke se, hvordan andre har det«.

Jaja, fine ord, men i idrættens verden gælder der andre ting. Her hylder vi individet og den nærmest ekstreme egoisme. Her spiller alt det sociale fis en sekundær rolle, når man først har nået et vist niveau. Det er ikke mange guldvindere og millionærer, der har bekymret sig om deres næstes ve og vel på vej hen sejrsskamlen og banken.

Sådan må det nødvendigvis være, når vindere skabes, ikke sandt? For at man kan blive nummer et, skal der jo være nogen på de næste pladser – ellers er der ikke tale om konkurrence.

AFTENENS STORE VINDER i Herning blev den tennisspillende udlandsdansker, mangemillionæren Caroline Wozniacki.

Hun modtog dagbladet B.T.s guldpris – og hun blev af Danmarks Idrætsforbund og Jyllands-Posten kåret til, for anden gang, Årets Sportsnavn. Og hun var særdeles stolt af begge ting, fortalte hun i en direkte billedtransmission fra Australien, hvor der fra mandag spilles Australian Open om en frygtelig masse penge.

Caroline Wozniacki er det lysende billede på vores måde at måle succes: Udstrålingsstærk, glamourøs, rig og ung – det hele sådan lidt hollywoodagtigt. Nogle vil kalde hende et forbillede med en stor global karriere og et privatliv, der deles mellem fashionable Monaco og mægtige USA. Noget, som rigtig mange mener, det er værd at stræbe efter. Og hun er utvivlsomt også ’inde i hovedet’ på alle tennissportens pigespillere.

Og en dag bliver tennisdronningen Caroline Wozniacki da også stensikkert optaget i dansk idræts Hall of Fame, naturligvis. Det ligger lige for – og så vil vi fremhæve, at hun kommer fra Odense og bl.a. har været medlem af tennisklubben i Køge. At hun trods sit liv langt fra fødelandet er en af vore egne.

DET BLEV SVØMMEREN Lotte Friis på store jubelaften i Herning: optaget i Hall of Fame – som højdepunktet på den altfavnende tv-transmitterede prisuddeling.

I den danske version af Berømthedernes Hal findes der nu 34 atleter, altså med Lotte Friis som den sidste. Der var ikke et øje tørt, da afsløringen fandt sted. Alle syntes enige om, at det var det rette valg at ophøje Lotte Friis, tidligere verdensmester og europamester, til en plads i den stolte forsamling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg synes også, at hun klæder selskabet, så tillykke til Lotte! Måske kan man synes, at det gik lidt hurtigt med at blive en legende, sådan nærmest på vej op af bassinet og med vandet dryppende efter den sidste svømmetur, men lad det nu være. Man kan jo også være for sent ude.

Hvis man vil se de 34 atleter, bl.a. Ole Olsen, Preben Elkjær, Lis Hartel, Camilla Andersen, Tom Kristensen, Paul Elvstrøm og Ole Ritter, kan man gå ind på Hall of Fames hjemmeside – og så kan man diskutere med sig selv, manden og vennerne om det rimelige i, at den og den er udvalgt, når den og den ikke er det.

SAVNER JEG NOGEN på listen? Ja, i høj grad. Først og fremmest savner jeg svømmeren Inge Sørensen, den usædvanlige danske barnestjerne, der døde i 2011 i sit hjem i USA.

Hun blev kendt som ’lille henrivende Inge’ og vandt OL-bronze ved legene i det nazistiske Tyskland i 1936 som bare 12-årig – den yngste medaljevinder nogensinde i OL-historien i en individuel konkurrence. Hun stod på sejrsskamlen, bare et barn fra Danmark, på det mægtige olympiske stadion i Berlin, omgivet af et menneskehav, alle med en strakt højre arm i vejret til Hitler-hilsen, alt imens skolepigen fra Skovshoved kiggede ned i græsset og ikke lod sig rive med af stemningen.

DET VAR ET HISTORISK ØJEBLIK i dansk idræt. Og billedet af den henrivende pige på skamlen blev brugt af modstandsbevægelsen under den tyske besættelse som et billede på den stille danske modstand. Og da Inge Sørensen i de følgende år blev inviteret til Tyskland, sagde hun, støttet af sin far, altid nej tak. Hun havde jo sin skole at passe.

Som 14-årig blev hun europamester – og som 15-årig havde hun sat tre verdensrekorder. Bronzen, guldet og rekorderne er sammenholdt med det historiske tidsbillede og Inge Sørensens meget unge alder alt rigeligt til at sikre hende en plads i Hall of Fame.

Jeg kan dårlig få øje på nogen, der fortjener det mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

-------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at Inge Sørensen var den yngste OL-medaljetager nogensinde. I holdkonkurrencer var gymnasten Luigina Giavotti dog kun 11 år og 310 dage, da hun vandt guld ved OL i 1928, og i 1896 var grækeren Dimitrios Loundras 10 år og 218 dage, da han fik bronze, også i holdkonkurrencen i gymnastik.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden