En fjerdeplads, fire måneder på skadesbænken og en manglende udtagelse til verdensmesterskabet i fodbold. Sidste sæson var en af den slags sæsoner, der bare skal overstås og glemmes igen hurtigst muligt både for Peter Ankersen og hans klub, FC København.
Den 28-årige højre back levede ikke op til sit vanlige høje niveau, da han kom tilbage fra en alvorlig ankelskade – og det gjorde holdkammeraterne fra FCK heller ikke, hvilket Peter Ankersen ikke lægger skjul på.