Paul Pogba var den formstærke verdensmester, der fyldte en del i optakten til Champions League-ottendedelsfinalen mellem Manchester United og skadesvækkede Paris Saint-Germain. Blandt andet i Politiken.
Uniteds genfødte verdensmester er kommet smilende ud af skyggenMen det blev en anden af Frankrigs verdensmestre, der løb med hovedrollen på Old Trafford, da Ole Gunnar Solskjær for første gang prøvede at tabe som Manchester United-manager. Og Paul Pogba forlod banen før tid med et rødt kort.
Kylian Mbappé var bare 19 år, da han sidste år blev den første teenager siden Pelé i 1958 til at score dels to mål i en VM-kamp, dels i en VM-finale, og med fire mål i alt i turneringen var med til at sikre VM-titlen.
Disse rekorder blev sat ved VM 2018Nu er Mbappé blevet 20 år og halvanden måned, og hurtigløberen sprudlede, da Paris Saint-Germain vandt 2-0 i en kamp, der lige var 50 minutter om for alvor at indfri de tårnhøje forventninger.
Uden især Neymar og Edinson Cavani var PSG ramt på det offensive topniveau, men det kompenserede argentineren Angel Di Maria og Kylian Mbappé i dén grad for.
Di Maria havde den første af ganske få afslutninger i en intens første halvleg, hvor fem advarsler indikerede at der blev gået til den, som da Ashley Young med en kropstackling sendt Di Maria ned i en fordybning uden for banen, hvor han slog sig på en steward, der sad med ryggen til.
Mbappé viste sig for første gang midt i halvlegen, da han på højrekanten løb fra Luke Shaw, men der var ingen medspillere, der kunne følge med antrittet, så inde foran mål, hvor Cavani plejer at stå klar, var medspillerne fraværende.
En førstegangsaflevering fra Julian Draxler ned bag United-forsvaret gav Mbappé halvlegens bedste mulighed, men David De Gea hurtigt var fremme og fremtvang en presset afslutning forbi målrammen.
Fem advarsler og to udskiftninger
United måtte lige inden og i pausen udskifte Jesse Lingaard og Antony Martial, og kort efter pausen ramlede det hele sammen for hjemmeholdet, der havde haft svært ved at skabe offensive aktioner.
Et godt hovedstød fra Mbappé fremtvang efter 53 minutter et hjørnespark, som Angel Di Maria sendte over til bageste stolpe, hvor forsvarsspilleren Presnel Kimpembe kom stormende og firsttimede bolden i kassen med en kontrolleret inderside.
Angel Di Maria var mod sin tidligere klub også ophavsmanden til den fremragende 2-0-scoring 7 minutter senere, da han blev sendt af sted på venstrekanten og lagde en perfekt tempereret, flad aflevering ind bag Uniteds forsvarskæde, hvor ingen kunne matche Mbappés fodskifte, så han fik foden på bolden og dirigerede den forbi De Gea.
Paul Pogba havde en enkelt god offensiv aktion i første halvleg, hvor han også fik en af de fem advarsler.
Det blev dyrt i slutfasen, da han stemplede Dani Alves på knæet, hvilket udløste endnu en advarsel og dermed en udvisning, så franskmanden ikke kan være med 6. marts, hvor Manchester United står overfor en kolossal opgave i returkampen.
fortsæt med at læse


























