Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix

Med et flot og meget aggressivt andet gennemløb lykkedes det Petra Vlhova at tage sejren i VM-storslalom torsdag aften i Åre.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slovak snupper VM-titel foran tysker og amerikansk fænomen

Lasse Schöne var ikke tilfreds efter VAR-dom i Champions League. James Harden fortsætter unik stime.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alpint VM: For første gang har en deltager fra Slovakiet vundet guld ved et alpint VM. Det skete torsdag aften, da Petra Vlhova i Åre vandt storslalom efter et spændende andet gennemløb, hvor flere af de store navne havde chancen for at slutte øverst. Det var ellers tyske Viktoria Rebensburg, der havde de bedste kort på hånden efter første gennemløb, men hun kunne ikke forsvare sin topplacering og sluttede på andenpladsen. På tredjepladsen sluttede konkurrencens store forhåndsfavorit, USA’s Mikaela Shiffrin, der gennemførte første gennemløb uden at være aggressiv nok. Shiffrin er også storfavorit i lørdagens slalom.

Fodbold: Fyringen af manageren José Mourinho kostede Manchester United 19,6 millioner pund, svarende til 166 millioner kroner. Det skriver klubben i et nyligt offentliggjort kvartalsregnskab. Af de 166 millioner kroner indgår også penge til seks medlemmer af José Mourinhos trænerstab, der også blev afskediget. Portugiseren blev fyret i december efter to og et halvt år i klubben. Han efterlod United på en sjetteplads i Premier League. Efterfølgende har Manchester-klubben midlertidigt ansat nordmanden Ole Gunnar Solskjær, som tidligere har spillet i klubben. Den tidligere United-angriber har ført klubben tilbage på fjerdepladsen i Premier League, der giver adgang til Champions League. Manchester United skriver videre i regnskabet for andet kvartal af finansåret, der følger fodboldkalenderåret, at klubben har haft en rekordomsætning. I andet kvartal lyder omsætningen på cirka 1,7 milliarder kroner. Klubben forventer en årsomsætning på 5,3 milliarder kroner.

Tennis: Den tidligere nr. 1 på ranglisten, tyske Angelique Kerber, måtte slide, til hun var ved at segne, da hun torsdag spillede kvartfinale i Doha mod Barbora Strycova. Tjekken er kendt for at slås hele vejen, og i en kamp, hvor det gik meget og ned for begge de meget rutinerede spillere, vandt Kerber til sidst 1-6, 6-2, 7-6 og skal fredag spille semifinale mod enten hollandske Kiki Bertens eller belgiske Elise Mertens.

Fodbold: Diego Simeone har taget Atlético Madrid til nye højder, og de to parter fortsætter samarbejdet i de kommende år. Torsdag meddeler den spanske klub, at kontrakten med den argentinske cheftræner er blevet forlænget, så den nu løber frem til sommeren 2022.

Fodbold: Krisen i AS Monaco har resulteret i endnu et offer. Torsdag meddeler klubbens russiske præsident Dmitrij Rybolovlev på klubbens hjemmeside, at han har fyret vicepræsident og administrerende direktør Vadim Vasiljev. Fyringen af Vasiljev kommer blot et par uger efter, at cheftræner Thierry Henry efter en række dårlige resultater blev fyret og erstattet af portugisiske Leonardo Jardim, som Henry tog over for i oktober.

Fodbold: Den tidligere præsident for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Sepp Blatter skal forklare sig i en undersøgelse om mulig korruption ved valget af Tyskland som vært for VM i fodbold i 2006. Det fortæller Sepp Blatter selv til nyhedsbureauet AFP. Blatter er i øjeblikket ved at afvikle en seksårig karantæne fra fodboldmiljøet, efter han i 2015 blev fyret som præsident for Fifa. Fyringen kom, efter at det tyske magasin Der Spiegel i 2015 anklagede Tyskland for at have brugt en hemmelig fond til at købe stemmer, der skulle støtte Tysklands kandidatur til at afholde VM i 2006.

Fodbold: Gareth Bales jubelscene efter en scoring mod Atlético Madrid i den forgangne weekend kan ende med at koste waliseren dyrt. Den spanske liga, Primera Division, har således bedt Det Spanske Fodboldforbunds konkurrencekomité om at kigge nærmere på Bales jubelscene mod Real Madrids lokalrivaler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Kampen blev spillet på Atlético Madrids hjemmebane, og Gareth Bale scorede til slutresultat 3-1. Ifølge den spanske liga løftede waliseren efterfølgende sin højre arm »... i et klart forsøg på at provokere fansene for efterfølgende at lave en gestus, der kan opfattes som vulgær og respektløs ved at bøje sin arm og slå til den med sin anden hånd«. Jubelscenen bliver i Spanien tolket som en fornærmende gestus kendt som ’corte de mangas’, der svarer til at vise folk sin langfinger.

Fodbold: Den tidligere professionelle spiller Ryan Mason vil have indført et forbud mod, at børn header i fodbold. Et forbud, der ville følge amerikanske regler for børn under 11 år, som ikke må heade til bolden på grund af frygt for hovedskader. 27-årige Mason blev tidligere i februar nødsaget til at stoppe sin aktive karriere på grund af varige mén fra et kraniebrud i en Premier League-kamp 13 måneder forinden. »Det er potentielt meget farligt for 8-årige børn at heade til en hård bold, når deres knogler og hoved ikke er fuldt udviklet. Der er jo tale om børn, og det betyder, at flere af dem ikke har lært den rigtige teknik endnu og derfor header med det øverste af deres hoved. Det skaber meget mere pres på hjernen«, har Mason sagt til BBC.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold: Kampen mellem Ajax Amsterdam og Real Madrid onsdag aften blev den første i Champions League-historien, hvor VAR-systemet blev taget i brug. Det førte til, at Ajax fik annulleret en 1-0-scoring, da dommer Damir Skomina i fællesskab med videodommerne fandt frem til, at Dusan Tadic i offsideposition havde hindret Real Madrid-målmand Courtois i at redde Nicolás Tagliaficos hovedstød. Det lignede den rigtige beslutning. Efter man havde set den langsomme gengivelse et par gange. Men landsholdsspiller Lasse Schöne var ikke helt tilfreds. »Jeg har set situationen. Jeg synes ikke, der var noget. Jeg tvivler på, om han havde dømt den, hvis det havde været den anden vej. Det havde været fantastisk at få den føring«, sagde Schöne til Viasat.

Fodbold: Slovakiske Marek Hamsík har været personificeringen af den italienske klub Napoli det seneste ti år. Men efter 520 kampe og 121 mål i den lyseblå trøje er Hamsik nu skiftet til den kinesiske klub Dalian Yifang. Det bekræftede Hamsiks advokat, Mattia Grassani, onsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Badminton: Mia Blichfeldt valgte som den eneste danske landsholdsspiller at tage imod den individuelle aftale, som Badminton Danmark lagde på bordet midt i den nu overstået konflikt mellem forbund og spillerne. En beslutning, hun stadig står ved her efterfølgende, men som ifølge damesinglen har skabt en anderledes stemning på landsholdet end tidligere. »Det er kommet bag på mig, hvordan jeg er blevet behandlet af nogle. Der har været nogle, der har taget lidt afstand. Men det er ikke noget, jeg har lyst til at bruge energi på. Jeg har bare opført mig, som jeg plejer og sagt hej. Så må de selv om, hvordan de vil behandle mig«, siger hun til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Basketball: Hverken Michael Jordan, LeBron James, Kobe Bryant, Larry Bird eller Magic Johnson kan matche den stime, som NBA-spilleren James Harden i øjeblikket har gang i. Nattten til torsdag dansk tid formåede Houston Rockets-spilleren nemlig at score 30 point eller flere for 31. kamp i træk i verdens bedste basketliga. Den næstlængste stime af kampe med minimum 30 point nogensinde. Kun Wilt Chamberlain, der spillede i 60’erne har haft en længere stime, der løb i hele 65 kampe i træk med minimum 30 point.

Håndbold: KIF Kolding har skrevet med stregspiller Benjamin Pedersen og bagspillerne Chris Jørgensen og Troels Jørgensen, der alle tiltræder i traditionsklubben efter sommerferien. Benjamin Pedersen og Chris Jørgensen kommer til fra henholdsvis TMS Ringsted og Sønderjyske, mens Troels Jørgensen skifter fra svenske Ricoh. Alle tre spillere har underskrevet treårige aftaler.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden