Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Kento Momota blev den første japanske vinder i herresingle i All England.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Axelsen missede All England-titel: Mit smil er en facade

Viktor Axelsen håber, at han senere i karrieren får en chance for at vinde titlen efter nederlag til japaner.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badmintonstjernen Viktor Axelsen havde plads til et lille smil til trods for søndagens finalenederlag til Kento Momota i All England.

Det var dog ikke helt retvisende for danskerens humør, for inde bag smilet gemte sig en stor ærgrelse over nederlaget på 11-21, 21-15 og 15-21 til den japanske verdensetter.

»Det er lidt en facade. Når jeg kommer ud bagved, skal jeg have lov til at ærgre mig.

»Jeg følte, at jeg kunne være kommet endnu tættere på. I sidste ende var han den fortjente vinder. Han tror måske mere på sit koncept, siger Axelsen til TV2 Sport.

Efter at Momota tog første sæt, rejste den 25-årige dansker rejste sig i andet og fik en forrygende start på tredje og afgørende sæt.

Midtvejs i tredje sæt vandt Kento Momota syv bolde i træk, og det blev afgørende.

Axelsen peger selv på, at han til sidst var hårdt mærket af de mange løbeture, som japaneren satte ham på.

Momota har nu vundet de seneste ti indbyrdes kampe mod Axelsen, men danskeren føler, at han er kommet tættere på japaneren.

»Jeg kan tage en masse med. Jeg er langt tættere på ham, end jeg nogensinde har været«, siger han.

Viktor Axelsen vil nu rejse hjem og gennemgå sit koncept i kampene mod Momota, og så vil han arbejde på at forbedre konditionen.

»Det er få ting, jeg skal hjem og arbejde på, og fysikken kan altid blive bedre«, siger han.

Viktor Axelsen fik god opbakning af de fremmødte danske tilskuere i Birmingham, og han nød at stå i karrierens første All England-finale.

»Det er en af de fedeste kampe, jeg nogensinde har spillet. Jeg er stolt og glad over at se så mange danskere, og jeg ville gerne have givet dem en sejr«.

»Det er en kæmpe drøm for mig at vinde den her turnering, og jeg har troen på, at jeg kan gøre det«.

»Forhåbentlig har jeg endnu nogle år til at gøre det. Jeg kan kun gøre, hvad jeg kan, og så håber jeg at få chancen igen«, siger Axelsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden