Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
To FC Nordsjælland-spillere scorede i U21-landskampen mod Belgien. Mads Valentin (tv.) et selvmål og Andreas Skov Olsen en dansk
Foto: Jens Dresling

To FC Nordsjælland-spillere scorede i U21-landskampen mod Belgien. Mads Valentin (tv.) et selvmål og Andreas Skov Olsen en dansk

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

U21-holdet vinder i overtiden trods bizart selvmål

Danmark var uden fire profiler, da Belgien blev besejret 3-2 i Slagelse.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netop som hovedet var holdt op med at ryste ovenpå Vejlemålmanden Thomas Hagelskjærs betydningsfulde fadæse mod Esbjerg i søndags, fik fodboldfolket en ny bommert til at sætte hovedet i svingninger.

Konsekvenserne var mindre, da det var i en på papiret betydningsløs U21-landskamp i Slagelse, hvor Danmark alligevel vandt 3-2 over Belgien, der ellers blev hjulpet på vej af et bizart selvmål af Mads Valentin.

Sejren var fuldt fortjent, for Danmark var stærkt dominerende, indtil halvandet minut vendte kampen på hovedet sidst i 1. halvleg.

Mads Valentin havde blandt kreeret to kæmpechancer til FC Nordsjælland-holdkammeraten Andreas Skov Olsen. Den første efter 11 sekunder (!), da et højt indlæg blev headet forbi mål, og inden der var gået et kvarter havde Andreas Skov Olsen også sparket over et tomt mål på et indlæg fra den veloplagte venstrekantspiller.

Og så ud af ingenting var Danmark bagud 2-0. Mads Valentin ville behersket spille bolden tilbage til sin målmand, men Daniel Iversen var på vej frem og så trillede bolden stille og roligt over målstregen.

Halvandet minut senere var det den tidligere FCN-spiller Mathias Jensen, der med en lidt for smart aktion midt på banen mistede bolden. En aflevering senere lå den for fødderne af den 19-årige Anderlechtspiller Francis Amuzu, der med lidt hjælp fra en forgæves blokering af Asger Sørensen sendte bolden over Daniel Iversen.

Andreas Skov Olsen fik reduceret kort efter pausen, da bolden dumpede ned for hans effektiv venstreben i et angreb, som også omfattede ind indlæg fra Mads Valentin. Efter en time røg begge FCN-spillerne ud i en firdobbelt udskiftning, og to af de indskiftede fik afgjort kampen i overtiden. Jonas Wind udlignede og kort efter skovlede Jens Stage bolden over stregen, efter Joel Kabongo havde headet på tværs.

Både Belgien og Danmark er kvalificeret til sommerens EM-slutrunde i Italien, men Niels Frederiksen måtte til aftenens kamp undvære Joachim Andersen, Philip Billing og Jacob Bruun Larsen, der er forfremmet til A-landsholdet, samt den skadede Superligatopscorer, Robert Skov.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden