Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portugal mister både Ronaldo og sejren for anden gang

Efter 0-0 mod Ukraine blev det også uafgjort mod Serbien.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portugal er kommet skidt i gang med EM-kvalifikationen, og mandag måtte portugiserne så også se verdensstjernen Cristiano Ronaldo humpe fra banen.

Det skete efter en halv time, da Portugal hjemme tog imod Serbien i et EM-opgør, der endte 1-1.

Juventus-stjernen måtte lade sig udskifte med, hvad der lignede en lårskade, efter at Ronaldo var blevet tilset på banen og altså måtte opgive at spille videre.

En mulig forstrækning kunne godt give bange anelser i Juventus, der 10. april møder Ajax i det første opgør i kvartfinalen i Champions League.

For Portugal betød resultatet, at de to første kampe i EM-kvalifikationen blot har givet to point i gruppe B, som Ukraine topper med fire point efterfulgt af Luxembourg, der har tre point.

Portugal skulle således rejse sig hjemme mod Serbien efter lidt skuffende 0-0 mod Ukraine forleden, men serberne kom foran 1-0 på et straffespark efter kun otte minutter, da Dusan Tadic scorede.

William Carvalho tog sagen i egen hånd og løb næsten fra banens midte med bolden, før han hamrede kuglen i mål til 1-1 kort før pausen.

Forinden havde Ronaldo så altså ladet sig udskifte med sin skade, efter at han ellers vendte tilbage til Portugals landshold i opgøret mod Ukraine efter en længere pause.

I gruppe H fortsatte Frankrig ud over stepperne og topper med seks point og 8-1 i målscore efter to kampe, efter at Island blev slået 4-0.

Samuel Umtiti headede Frankrig foran 1-0 hjemme mod Island efter 12 minutter på et oplæg fra Kylian Mbappé. Dermed var kursen lagt efter 4-1 over Moldova i Frankrigs første kamp.

Med 20 minutter igen sørgede Olivier Giroud så for 2-0-føring, da han sendte et indlæg fra Benjamin Pavard i højre side i mål.

Så gik det stærkt, og Mbappé øgede til 3-0, inden Antoine Griezmann bragte Frankrig foran 4-0.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden