Inden den klassiske atletiksæson for alvor går i gang, skal verdens elite kæmpe om det rå og upolerede verdensmesterskab i terrænløb, VM cross, hvor man ikke kan følge kridtstregerne rundt langs atletikstadion og fokusere på sine modstandere.
Det kommer derimod til at gå op og ned, gennem sand, mudder – og øltelte – i 10 kilometer, før en ny verdensmester kan kåres. Og det løber af stablen lørdag i Aarhus.