Direkte sport i tv
Mandag 29. april
TV 2 Sport
18.30 Håndbold: SønderjyskE-Skjern (m)
20.30 Håndbold: BSV-GOG (m)
1.30/2.50Basketball: NBA-slutspil
TV3 Sport
19.00 Fodbold: FCN-FCM
TV3 Max
18.00 Fodbold:Youth League
Eurosport 1
14.00/19.30Snooker: VM
Fodbold: Superligaens sidste runde i mesterskabsslutspillet rykkes en dag frem til lørdag 25. maj. Det sker på grund af muligheden for, at der udskrives folketingsvalg til afholdelse 26. maj. »Statsministeren vælger datoen, men da der i forvejen er valg til Europa-Parlamentet søndag 26. maj, og den dato samtidig nævnes som en mulig dato for folketingsvalget, så vælger vi at flytte fodboldens store afslutningsfest til lørdag 25. maj«, siger den administrerende direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen. 36. runde: FCK-FCN, FCM-Esbjerg, OB-Brøndby.
Håndbold: Der er hård kamp om at nå frem til semifinalerne i den bedste danske række for mænd. Mandag aften vandt Skjern med 26-19 ude over Sønderjyske, og det var to vigtige point i slutspillets gruppe 1. Aalborg Håndbold fører gruppen med 6 point efter to kampe, mens Skjern nu har 4 point på andenpladsen efter tre kampe. Sønderjyske er på tredjepladsen med 2 point, mens TTH Holstebro har 1 point på sidstepladsen. De to bedste hold avancerer til semifinalerne.
Fodbold: Paul Pogbas VM-støvler fra finalen i 2018 viste sig at være næsten en kvart million kroner værd på en auktion i Paris, og pengene går til velgørenhed. Fodboldstøvlerne, som den franske verdensmester havde på i VM-finalen, blev mandag solgt for 30.000 euro, hvilket svarer til cirka 224.000 kroner. Undervejs i VM-finalen scorede Paul Pogba et af målene, der var med til at sikre Frankrig en sejr på 4-2 over Kroatien.
Tennis: 16-årige Clara Tauson skal i tirsdag spille 1. runde i en ITF-turnering i Wiesbaden, hvor der på grusbane spilles om en præmiesum på 60.000 dollar. Modstanderen bliver den 19-årige ukrainer Katarina Zavatska, der er nr. 176 på WTA-ranglisten – her er Tauson nr. 381. Topseedet i turneringen er russiske Anna Blinkova, nr. 121 på ranglisten.
Cykling: Robert Gesink misser Giro d’Italia, efter at den hollandske cykelrytter styrtede i søndagens Liège-Bastogne-Liège. Gesink, der kører for Jumbo-Visma, pådrog sig et brækket bækken samt kraveben og skal holde en pause fra cykling. Det var planen, at Gesink skulle have hjulpet sin holdkammerat Primoz Roglic i Giroen, men den plan skal nu ændres.
Fodbold: William Kvist stopper karrieren om en lille måned og skifter fra grønsværen til bestyrelsen i selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment. Det glæder bestyrelsesformand Bo Rygaard sig til ifølge Ritzau. »Han kommer ikke ind i bestyrelsen, fordi han er en good guy. Han kommer ind i bestyrelsen, fordi han er klog og veluddannet, og han har national og international erfaring i at være i konkurrencemiljø. De kompetencer glæder vi os til at få ind i bestyrelsen«, siger Rygaard.
Speedway: Det bliver de rutinerede profiler Niels-Kristian Iversen og Leon Madsen, der skal repræsentere Danmark ved par-VM i speedway. Det oplyser Dansk Motor Union (DMU) mandag. I 2019 er 36-årige Niels-Kristian Iversen og seks år yngre Leon Madsen de eneste danskere, der er fast med i den individuelle VM-serie. U21-landsholdskaptajn Frederik Jakobsen er også udtaget, fordi nye regler kræver, at hvert hold stiller op med en U21-kører, som skal køre mindst ét heat i hvert løb.
Atletik: Den Internationale Sportsdomstol (Cas) har atter udskudt afgørelsen i en sag om, hvor vidt kvindelige atleter med et højt niveau af mandlige kønshormoner skal tvinges til kunstigt at sænke deres testosteronniveau. Afgørelsen er udskudt til onsdag 1. maj klokken 12, oplyser Cas mandag. I første omgang var det meldt ud, at der ville falde en afgørelse 26. marts, men afgørelsen blev siden skubbet til slutningen af april og er nu udskudt yderligere. Sagen ruller, fordi den sydafrikanske løber Caster Semenya flere gange er blevet udsat for pres fra Det Internationale Atletikforbund, der vil begrænse hendes overlegenhed på 800 meteren ved at kræve, at hun tager en medicin, der skal sænke hendes testosteronniveau.
Fodbold: Liverpools forsvarsklippe Virgil van Dijk har været denne sæsons bedste spiller i Premier League. Hollænderen sejrede i den engelske spillerforening PFA’s årlige prisuddeling, hvor det er spillerne selv, der uddeler trofæerne. »Det er meget svært at sætte ord på. Jeg tror, at det er den største hæder, man kan få som spiller. At blive stemt på af dem, man spiller mod hver weekend. Jeg er meget stolt«, siger forsvarsspilleren ifølge nyhedsbureauet AFP. Manchester Citys 24-årige kantspiller Raheem Sterling vandt prisen for bedste unge spiller. Raheem Sterling, der regnedes som største rival til Virgil van Dijk, kan formentlig leve med, at han ikke vandt begge priser. Sterlings klub ligger nemlig til at besejre Liverpool i kampen om mesterskabet.
Hovsa: Spansk United-målmand dropper fælt mod ChelseaFodbold: Mens Virgil van Dijk var spillernes valg i England, så var det Raheem Sterling, der løb med journalisternes pris. 62 procent af de ca. 400 stemmeberettigede britiske journalister pegede på Manchester City-forwarden. Virgil van Dijk blev nummer to.
»Få jer noget uddannelse«: Med ét er Sterling gået fra at være udskammet syndebuk til globalt ikon i kampen mod racismeIshockey: Profilerne Peter Regin og Nicklas Jensen forventes klar til VM-testkampen mod Østrig på søndag. Kaptajn Regin måtte sidde ude i de to kampe mod Norge, mens Nicklas Jensen ikke har været med i en eneste af de hidtidige seks testkampe i VM-forberedelsen. Derudover får landstræner Heiunz Ehlers glæde af Mikkel Bødker fra NHL-holdet Ottawa. Danmark indleder VM 11. maj.
Fodbold: Esbjerg forlænger med anfører Markus Halsti. Kontrakten med anføreren løber nu til sommeren 2020.
Fodbold: Italienske Fabio Cannavaros regeringstid som landstræner i Kina er forbi efter bare 44 dage og to nederlag i to kampe. Det meddeler Cannavaro ifølge Ritzau på det kinesiske sociale medie Weibo.
Fodbold: Den tyrkiske klub Alanyaspor er ramt af en tragedie. En minibus med 7 spillere som passagerer forulykkede søndag på vej hjem fra kamp, beretter Ritzau. Den tjekkiske landsholdsspiller Josef Sural, 28 år, døde efter ulykken af sine kvæstelser på et hospital i Alanya. Angriberen Sural spillede 20 A-landskampe for Tjekkiet.
Cykling: Efter søndagens grandiose sejr i Liege-Bastogne-Liege holder Jakob Fuglsang (Astana) en lille pause, inden han indleder jagten på endnu mere succes i løbet af sommeren. »Så er det tid til at fokusere på Touren. Men det her giver helt sikkert noget motivation. Al den hårde træning har båret frugt for denne halvdel af sæsonen. Det giver selvfølgelig noget blod på tanden«, siger Jakob Fuglsang til Ritzau.
Golf: Nanna Koerstz Madsen gik ned på finalerunden i LPGA-turneringen i Los Angeles. Madsen indledte finalen som nummer 2, men fire bogeys på de første syv huller sendte danskeren ud af kampen om sejren. Nanna Koerstz Madsen sluttede som nummer 13 med 9 slag op til vinderen. Minjee Lee fra Australien vandt med fire slag ned til nummer to Sei Young Kim (Sydkorea).
Debut til Årets Fund: Adskilte tvillinger når nye milepæle i succesfuld weekendFodbold: Real Madrid tabte søndag aften for 10. gang i denne sæson i den spanske liga, da det blev 0-1 i bykampen på mod udebane mod Rayo Vallecano. Det er 10 år siden, Real Madrid senest har tabt 10 ligakampe i én sæson.
Fodbold: De seneste 4 års mestre i Norge fortsætter nedturen. Rosenborg med Mike Jensen og Nicklas Bendtner fra start tabte søndag 0-3 ude mod Molde. Roisenborg ligger sidste med bare 2 point efter 5 kampe.
fortsæt med at læse




























