Supra societatem nemo - ingen over fællesskabet eller klubben, som det lyder i vestegnens fodboldoversættelse af de latinske gloser - er mottoet for superligaklubben Brøndby IF.
Fortolkningen har varieret vidt siden 1964. Græsrøddernes solide fundament for foreningens styrke var længe udgangspunktet for den uomtvistelige succes i 80’erne og 90’erne, hvor klubben i vid udstrækning udviklede sine egne talenter og blev en magnet for de bedste spillere fra resten af landet. Fodbold var det entydige omdrejningspunkt for fællesskabet.




























