Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Holger Rune debuterer med sejr, Bendtner er færdig i Rosenborg og Totti er færdig i Roma

Baseball-trøje solgt for 37 millioner kroner og Uruguay vinder 4-0 over Eduador.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Nicklas Bendtner er færdig i Rosenborg og skal finde sig en ny klub i det kommende transfervindue. »Han har mere eller mindre spillet sin sidste kamp for Rosenborg«, siger træneren Eirik Horneland til Eurosport dagen efter Rosenborg vandt 3-0 over Vålerenga i Elitserien uden Bendtner i truppen. Bendtner spillede sæsonens første 5 kampe, der gav Rosenborg 2 point, og han har ikke spillet siden 28. april, da Rosenborg tabte 3-0 til Molde. 31-årige Bendtner har en kontrakt med Rosenborg, der løber året ud.

Tennis. Holger Rune debuterede med en sejr, da den 16-årige dansker spillede sin første kamp i en Challenger-turnering. I Blois i Frankrig vandt Holger Rune 6-1, 3-6, 6-3 over colombianeren Nicolas Barrientos. Sejren i juniorrækken ved French Open havde givet Holger Rune et wildcard til turneringen, hvor han i anden runde møder den 10.-seedede, Constant Lestienne.

Fodbold. Kønt eller spændende var det ikke, men 0-0 var et godt resultat for både Spanien og Kina, der er videre ved kvindernes VM-slutrunde som henholdsvis toer og en af de bedste treere. Tyskland vandt 4-0 over Sydafrika og vinder gruppe B, der som den første blev færdigspillet.

Bowling. Efter guld og bronze i double vandt Danmark endnu en medalje ved EM i München, da Jesper Agerbo, Mik Stampe og Thomas Larsen fik sølv i trio. Danskerne slog i semifinalen Sverige med 616-563, og selv om det blev flere point i finalen, vandt Italien 691-632.

Fodbold. Efter at have stoppet sin aktive karriere har Francesco Totti været tilknyttet AS Romas ledelse som teknisk direktør, men den post meddelte den 42-årige italiener i dag på en pressemøde, at han forlader, fordi klubben i to år ikke har lyttet til ham. »Jeg fik aldrig mulighed for at sige min mening. De involverede mig aldrig. Det er, hvad der kan ske det første år, men ikke i to år. De kendte til mit ønske om at gøre en masse for holdet, men ønskede det ikke. De holdt mig ude af det hele. Det er en dag, jeg aldrig havde håbet på skulle komme«, sagde Francesco Totti.

Golf. 18-årige Nicolai Højgaard, Årets Fund i dansk idræt i 2018, opnåede sin bedste placering som professionel, da han som ugens bedste dansker blev nummer 14 i Challenger Tour-turneringen Pas de Calais Golf Open. Det var anden gang ud af fire, Nicolai Højgaard tjente point til sæsonens rangliste, hvor han som nummer 59 overgås af fire andre danskere: Martin Leth Simonsen (nr. 8), Mark Flindt Haastrup (nr. 11), tvillingebror Rasmus Højgaard (nr. 14) og Benjamin Poke (nr. 44). Der er afviklet 7 af de 25 turneringer, der tæller til ranglisten, hvor de 15 bedste sikrer sig adgang til næste sæsons European Tour.

Fodbold. Arsenal har forfremmet den svenske U23-træner Fredrik Ljungberg til assistent for cheftræner Unai Emery. 42-årige Ljungberg får blandt andet til opgave at integrere de unge spillere i klubben, som han selv spillede for fra 1998 til 2007.

Fodbold. AGF har hentet en ’ny’ Duncan. Den 19-årige australske midtbanespiller Zach Duncan fra Marconi Stallions har fået en 4-årig kontrakt med klubben, hvor Morten ’Duncan’ Rasmussen indledte sin lange karriere, der den forgangne sæson har udspillet sig i Enosis Neon Paralimni i den cypriotiske liga.

Håndbold. Mens Hollands kvinder i de seneste år har været en magtfaktor ved EM og OL, kniber det mere for mændene at sætte deres fodaftryk ved internationale mesterskaber. Men måske er der håb, for Hollands herrelandshold har for første gang nogensinde kvalificeret sig til en EM-slutrunde. Kvalifikationen til næste års slutrunde i Sverige, Norge og Østrig kom i hus med en sejr på 25-21 over Letland, for den sikrede Holland en plads som nr. 3 i puljen, der lige akkurat rakte til en EM-billet. Letland, som Holland altså slog, skal også til EM for første gang.

Fodbold. Martin Ørnskov har forlænget sin kontrakt med Lyngby for yderligere et år. Ørnskov kom til Lyngby i 2016, og var i den netop overståede sæson med til at spille klubben op i Superligaen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gary Woodland  spillede stabilt gennem alle fire runder, og han endte derfor med pokalen efter sin sejr i US Open.
Foto: Ezra Shaw/Ritzau Scanpix

Gary Woodland spillede stabilt gennem alle fire runder, og han endte derfor med pokalen efter sin sejr i US Open.

Golf. Gary Woodland vandt karrierens første majorturnering, da han med en sidste runde i to slag under par holdt forfølgerne på afstand i US Open på Pebble Beach i Californien. 35-årige Woodland gik de fire runder i samlet 13 slag under banens par, og var dermed 3 slag bedre end landsmanden Brooks Koepka, som har vandt turneringen i både 2017 og 2018. Inden sejren i US Open var Woodlands bedste majorresultat en 6.-plads i sidste års US PGA Championship. Sejren indbringer ham cirka 15 millioner kroner samt adgang til alle majorturneringer de kommende fem år.

Atletik. Den kenyanskfødte bahrainske maratonløber Eunice Jepkirui Kirwa er blevet udelukket i fire år for brug af det ulovlige stof epo. Nyhedsbureauet AFP skriver ifølge Ritzau, at Atletikkens Integritetsenhed (AIU) under Det Internationale Atletikforbund (IAAF) har tildelt OL-sølvvinderen i maraton karantænen, der er gældende med tilbagevirkende kraft fra 7. maj i år. 35-årige Kirwa har været midlertidig udelukket siden maj, hvor hun afleverede en blodprøve, der indeholdt spor af epo. Hun fik sølv ved OL i Rio i 2016, hvor hun kom ind efter den kenyanske løber Jemima Sumgong. Sumgong gik også i dopingfælden i 2017, hvor en test viste spor af epo.

Fodbold. Uruguay kom flyvende fra start i Copa América, det sydamerikanske mesterskab, med en klar sejr på 4-0 over Ecuador. De 15-dobbelte mestre kom på sejrskurs efter seks minutter, da Nicolas Lodeiro sendte bolden i nettet, og senere øgede stjerneangriberne Luis Suarez og Edinson Cavani til 3-0. festen sluttede, da Ecuadors forsvarsspiller Arturo Mina var så uheldig, at score i et eget mål.

Baseball. I USA er er der mange penge i sportsmemorabilia, hvilket prisen på en knap 90 år gammel trøje båret af baseball-ikonet Babe Ruth vidner om. Ved en auktion i New York indbragte trøjen 5,64 millioner dollars (ca. 37 millioner kroner), og det skulle ifølge CBS være rekord for samlerobjekter fra sportens verden, skriver Ritzau. Babe Ruth brugte trøjen i den sidste del af sin karriere fra 1928-1930. Trøjen var på auktionen ledsaget af andre genstande fra Ruths karriere, og pengene skal ifølge familien gå til velgørenhed. Legenden stoppede sin karriere i 1937, og han døde i 1948, blot 53 år gammel.

Fodbold. Flere tyske medier, herunder Kicker og sport1.de, skriver, at Mats Hummels er på vej retur til Borussia Dortmund. 2014-verdensmesteren skiftede fra netop Dortmund til Bayern München i 2016, og nu mangler de to klubber blot at blive enige om prisen før et comeback hos de tyske vicemestre er en realitet.

Fodbold. Italien vandt giganternes kamp mod Spanien ved U21-EM med 3-1 efter at have været bagud 0-1. To af de italienske mål blev scoret af Fiorentinas Federico Chiesa, der er søn af den tidligere italienske landsholdsspiller Enrico Chiesa.

Tennis. Mikkel Torpegaard vandt Challenger-turneringen i Columbus i den amerikanske delstat Ohio ved at besejre sydkoreaneren Nam Ji-sung i to sæt med cifrene 6-1, 7-5. Det er danskerens første sejr siden han vandt finalen samme sted i 2016. Sejren sender den 25-årige dansker frem som nr. 170 på verdensranglisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dart. Dave Chisnall var bedst, da finalen i dartturneringen Danish Darts Open blev afviklet sent søndag. Her besejrede han landsmanden Chris Dobey 8-3 i Brøndby Hallen, da Danmark for andet år i træk var vært for en af sæsonens 13 turneringer på PDC European Tour. Med sejren kunne Dave Chisnall rejse hjem med førstepræmien på 25.000 pund (cirka 210.000 kroner).

Motocross. Ved VM-afdelingen i Kegums, Letland, hentede Thomas Kjer Olsen to 3.-pladser i MX2-klassen. Spanske Jorge Prado fører sammenlagt i VM-serien 30 point foran den danske kører.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden