AaB skal stadig lade de unge komme til, men vi skal kunne irritere de bedste mere end i sidste sæson. Og det kræver forstærkninger.
Når jeg i dag står på Lyngby Stadions udebaneafsnit og skråler sæsonen i gang via hymnen ’Stadion kalder nu igen’, vil det for første gang være til et AaB-hold, der hverken har Rasmus Würtz eller Kasper Risgård på holdkortet.
De har henholdsvis trukket gule kort og scoret, når de ville, siden jeg som 15-årig opdagede den hjertevridende følelse, man får ved at støtte sin lokale fodboldklub i stedet for at følge en pengestærk russiskejet klub i England på afstand.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
