Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Franskmanden Thibaut Pinot nåede først til Tourmalet og er nu nummer 6 sammenlagt.
Foto: Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Franskmanden Thibaut Pinot nåede først til Tourmalet og er nu nummer 6 sammenlagt.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fuglsang op som nr. 8: Kun Pinot kører fra Alaphilippe, der atter forsvarer den gule trøje

To franskmænd var først over stregen på dagens Tour de France-etape til toppen af Tourmalet.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen kunne røre franskmanden Thibaut Pinot (FDJ) på toppen af Col du Tourmalet, da de største favoritter lørdag kæmpede om sejren på 14. etape i Tour de France.

Det danske klassementshåb, Jakob Fuglsang (Astana), blev sat af frontgruppen med knap to kilometer til mål og tabte tid i klassementet.

Efter lørdagens etape er han 5 minutter og 22 sekunder fra førstepladsen. Danskeren har 3 minutter og 8 sekunder op til podiet.

Til gengæld betød Fuglsangs præstation, at han rykkede op på ottendepladsen i det samlede klassement.

Den gule førertrøje sidder fortsat på Quick-Steps Julian Alaphilippe, som sad med blandt de forreste til det sidste.

Alaphilippe blev toer på lørdagens etape, mens Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma) blev treer. Samme plads indtager hollænderen i det samlede klassement.

Flere af de øvrige favoritter tabte også tid. Mest opsigtsvækkende var det, at sidste års vinder, Geraint Thomas (Ineos), måtte slippe favoritgruppen mod slutningen og trillede i mål 36 sekunder efter Pinot.

Forud for målet på Tourmalet skulle rytterne have kørt 117,5 kilometer. Men på grund af demonstranter på de første kilometer blev den neutrale start udvidet, og den i forvejen korte etape blev reelt en anelse kortere.

Det tog dog ikke angrebslysten fra italienske Vincenzo Nibali (Bahrain Merida). Grand tour-veteranen, der indtil videre har haft en skuffende rundtur i det franske, fik hurtigt følgeskab af flere prominente navne.

Peter Sagan (Bora), Tim Wellens (Lotto Soudal) og Luis León Sánchez (Astana) var blandt de 17 ryttere i udbruddet, men de blev holdt i kort snor af et felt anført af Quick-Step, FDJ, Ineos og Movistar.

En efter en faldt udbryderne fra, og på toppen af lørdagens næstsidste stigning, Col du Soulor, bestod frontgruppen blot af Nibali, Wellens og Élie Gesbert (Arkea-Samsic).

Samme bjerg sled også på feltet, hvor det franske håb Romain Bardet (AG2R) var blandt de tidlige ofre for de stejle stigningsprocenter.

En håndfuld af de efterladte udbrydere brugte den efterfølgende nedkørsel til at finde tilbage til frontgruppen, men de fleste af dem blev hurtigt opslugt af feltet.

Ved foden af Tourmalet var Romain Sicard (Direct Energie) alene i spidsen, men heller ikke franskmanden kunne holde det jagtende felt bag sig.

Tourmalet blev derfor en kamp mellem favoritterne. Nairo Quintana blev tidligt sat på Movistars egen forcering, og lidt senere var det Richie Portes (Trek) tur til at se bagenden af frontgruppen.

Med 1,7 kilometer til mål slap Fuglsang, og kort efter blev det Geraint Thomas’ tur. Alaphilippe imponerede endnu en gang, men den alsidige rytter kunne ikke følge Pinot i spurten.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden