Fodbold. 23-årige Philip Billing har fundet sig en ny klub og den langlemmede danske midtbanemand bliver i England. Billing, der i sidste sæson rykkede ud af Premier League med Huddersfield, har underskrevet en længerevarende kontrakt med ukendt slutdato med Bournemouth.»Det var nemt at tage beslutningen om at blive en del af en trup, der er så fuld af talent og landsholdsspillere samt af få mulighed for at arbejde med en manager af Eddie Howes kaliber«, siger Billing, der i foråret for første gang kom med i A-landsholdstruppen, men endnu har sin debut til gode. BBC rapporterer, at transfersummen lyder på 15 millioner britiske pund, ca. 124 millioner kroner.
FCK henter velkendt back hjem fra England, olympisk mestersprinter sætter verdensrekord.




























