Det er et helt andet job at være landstræner i fodbold end at være klubtræner. Det siger sig selv. Landstræneren har langt færre kampe med sit hold per sæson. Der er i årets løb måneder mellem, at han er sammen med sin trup, og antallet af samlinger og træninger er meget begrænset. Der er ikke råd til mange resultatmæssige kiksere, hvis målsætningen om at komme med i de store slutrunder skal opfyldes.
Derfor er det nyttigt, når landstræneren har landsholdserfaring, som spiller og/eller træner. Derfor er det vigtigt, at han meget hurtigt, når han tiltræder, finder en grundstamme af spillere, som han kan stole på, og som har lederevner. Og stamspillerne skal have lang snor og bliver udtaget til landskampene, selv om de måske i perioder ikke spiller alle minutter på klubholdet. Det giver mening, fordi en landstræner ikke kan skifte ud på en helt masse pladser fra kamp til kamp. Kontinuitet er et nøgleord. De rutinerede folk, der kender spillestil og spillemåde, taktik og strategi, har stor betydning som kulturbærere for præstationerne og for at få nye folk integreret på og uden for banen.
