I skolernes efterårsferie havde jeg fornøjelsen af at overvære en U19-kamp. Fornøjelsen lå ikke mindst i, at begge mandskaber opførte sig eksemplarisk. Ingen svinske tacklinger, ingen hævede albuer i nærkampene og, måske næsten mest bemærkelsesværdigt, ingen tåbelige appeller for, at et indkast skulle tilhøre det fodboldhold, som lige havde sparket bolden ud.

På et tidspunkt, hvor dommeren to gange havde oplevet, at bolden blev tjattet væk fra åstedet ved frispark, sagde han meget højt, så alle på og omkring banen kunne høre det: »Jeg vil ikke se nogen sparke bolden væk, når jeg har dømt frispark«.