0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tim Ireland/AP
Foto: Tim Ireland/AP

Fredag kritiserede Arsenal-spilleren Mesut Özil i opslag på Instagram og Twitter Kina for at undertrykke det muslimske mindretal uighurerne i den nordlige del af landet.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kinesisk tv fjerner sportsbegivenhed efter kritik fra spiller ... Og det er ikke første gang, det sker

Mesut Özil har i et opslag på Instagram og Twitter kritiseret Kina for at undertrykke et muslimsk mindretal. Det hænger muligvis sammen med, at den kinesiske tv-station CCTV har valgt ikke at vise kampen mellem Manchester City og Arsenal. Og den slags er set før. Faktisk i oktober.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det har tilsyneladende konsekvenser, hvis man som profileret fodboldspiller går på sociale medier og kritiserer Kina.

I et opslag på Instagram og Twitter fredag har Arsenal-spilleren Mesut Özil nemlig langet ud efter landet ved at kritisere dem for at undertrykke det muslimske uighurerne i den nordlige del af landet.

Og nu?

Ifølge den kinesiske avis Global Times er kampen mellem Arsenal og Manchester City blevet droppet af den kinesiske statsstyrede tv-kanal CCTV.

»Den statsstyrede tv-station CCTV har fjernet Arsenals kamp mod Manchester City fra sit program, efter at Arsenal-stjernen Mesut Özils urigtige kommentar om Xinjiang har skuffet kinesiske fans og fodboldmyndigheder«:

»Det kan også ske, at netkanalen PPTV ikke viser kampen«, skriver Global Times i et opslag på Twitter ifølge Ritzau.

Mesut Özil, der selv er muslim, skrev fredag, at uighurerne er »krigere, som modstår forfølgelse«, og kritiserede Kina for at føre en alt for hård linje over for muslimerne:

»Koraner bliver brændt, moskéer lukket ned, muslimske skoler bliver forbudt, religiøse lærde er blevet dræbt en efter en. Alligevel vælger muslimer at tie stille«, skrev Özil blandt andet i sit opslag.

Fra klubben var der ingen opbakning til Özils udsagn, da klubben lørdag kom med en udtalelse på det kinesiske sociale medie Weibo.

»Budskabet er helt og aldeles Özils personlige holdning. Som fodboldklub holder Arsenal af princip sig fra at involvere sig i politik«, skrev Arsenals officielle profil.

Ifølge Reuters er Özils budskab også faldet Kinas Fodboldforbund for brystet. I en kommentar til Global Times siger en talsmand, at forbundet er ’forarget og skuffet’ over den tidligere Real Madrid-spillers opslag.

»Özils kommentarer er utvivlsomt sårende for kinesiske fans, som følger ham tæt. Og samtidig er hans kommentarer også sårende for det kinesiske folk. Vi kan ikke acceptere det«, siger en talsmand ifølge avisen.

Twitter kan være farlig

Det er ikke første gang, at et tweet udløser en aflysning af en sportsbegivenhed i Kina.

I oktober besluttede flere kinesiske virksomheder at slutte samarbejdet med det amerikanske basketball-hold Houston Rockets, efter at holdets leder og general manager, Daryl Morey, støttede de pro-demokratiske protester i Hong Kong.

Måden, han gjorde det på, var ved at lægge et billede på Twitter, hvorpå han skrev: »Fight for freedom, stand with Hong Kong (red. kæmp for frihed, stå sammen med Hong Kong)«.

Det udløste en shitstorm i Kina. Især fordi spændingerne mellem Kina og Hong Kong på tidspunkt, og stadig er, var voldsomme. Det skriver CNN Business.

Reaktionen fra Kina kom derfor hurtigt. The Chinese Basketball Association meldte ud, at de ville suspendere al samarbejde med det amerikanske hold.

På samme tidspunkt opfordrede det kinesiske konsulat i Houston holdet til at »klarlægge og med det samme rette fejlen«.

Det endte med, at CCTV 5 meldte ud, at kampen ikke ville blive sendt på kinesisk fjernsyn.

Ritzau/Politiken

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden